Vind “Mand uden ansigt” af Dennis Jürgensen

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde et eksemplar af Dennis Jürgensens nye krimi “Mand uden ansigt”.

For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på følgende

Måske synes du, at du har læst alt, hvad der er værd at læse. Måske føler du dig uinspireret og ved ikke, hvilken bog du nu skal kaste dig over. Eller måske er din læseliste så lang, at du ikke kan beslutte dig for, hvad du skal starte med. Derfor kan det være så givende med en god anbefaling til inspiration fra læser til læser. Så i denne uges krimikonkurrence skal du blot videregive en af dine bedste læseoplevelser.

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 7. maj.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Mand uden ansigt

En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.

Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.

Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

16 thoughts on “Vind “Mand uden ansigt” af Dennis Jürgensen

  1. Sebastian Fitzek: Patienten var en rigtig god læseoplevelse med en helt uventet slutning.

  2. Det er ganske vist ikke en krimi, jeg har haft den største oplevelse af i det seneste halve år – men jeg vil på det varmeste anbefale:
    Stine Pilgaards “Meter i sekundet”, der virkelig var behagelig, finurlig og lækker læsning. Sproget er helt fantastisk, så mere Stine Pilgaard, tak 🙂 indimellem spændende krimier 🙂

  3. “INGEN UDVEJ” af Taylor Adams.
    En voldsomt spændende thriller, der indeholder isnende uhygge og overraskende plotdrejninger krydret med en hel del ret så makabre scener, der beskrives i en grad, så bogen kunne gå under betegnelsen tortur-pornografisk spændingsroman. Taylor Adams skriver i et let flydende sprog, og forstår virkelig at malke spændingen ud af samtlige sider, som fylder bogen. Tidsrammen for historien er under et døgn, persongalleriet tæller kun én lille håndfuld og intensiteten i fortællingen er hele vejen kun for opadgående. Kan hermed anbefales.

  4. Dennis Jürgensens “Hviskende lig” var en god fortsættelse af serien. Jeg havde svært ved at løsrive mig fra den.

  5. Det er ” Satans sommer” af Kim Faber og Janni Pedersen. Rigtig spændende og godt skrevet

  6. Uh! Der er mange gode at vælge mellem 📚 En af mine favoritter er Springflod af Cilla & Rolf Björlind.

  7. Elly griffiths krimier med Ruth Galloway i hovedrollen

  8. jeg syntes det er mega svært at fremhæve den ene for den anden de sidste par måneder har jeg læsi jeg ved ikke hvor mange krimier og andre bøger så jeg trænger tilat komme i gangme noget nyr

  9. Vinterland og Satans Sommer af Kim Faber og Janni Pedersen

  10. jeg syntes det er svært at vælge den ene forfatter frem for en anden de skriver på hver deres måde så jeg ved ikke hvem der er bedre end den anden jeg elsker de fleste og lige nu bliver hylderne bare læst igennem igen igen

  11. Jeg bliver generelt godt underholdt af de nordiske krimiforfattere, hvor de danske forfattere er helt suveræne

  12. Jeg kan varmt anbefale Pernille Boelskovs krimiserie med præsten Agnethe Bohn. 3. del af serien “Brudzonen” udkom sidste år og foregår – ligesom de øvrige – på Bornholm.
    Foruden spænding og gode plot bliver man også klogere på Bornholms historie. Og så er bøgerne gode at have med i kufferten, når ferien går til klippeøen, da der også er masser af turisttips.

  13. TRIPEL Salto- Gourmand- Grådighedens Pris alle tre skrevet af: Michael Clasen er fremragende bøger som har rn rød tråd til det virkelige liv!!

  14. Det er svært at fremhæve en enkelt forfatter – men Julie Hastrup’s bøger er altid et hit for mig – så “Vildskud” er mit bud, dog er jeg blevet fanget mere af nogle af de andre i serien, som f.eks “Portræt af døden”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.