Q&A med Leif Davidsen

Forfatteren Leif Davidsen er en af landets førende thrillerforfattere. Han debuterede i 1984 med bogen “Uhellige alliancer” om politiske intriger og civilsamfundets tilstand i Spanien efter Franco. Han er uddannet journalist og har tidligere været udenrigskorrespondent i det tidligere Sovjet.

Gennem det meste af forfatterskabet har Davidsen haft en skarp politisk vinkel, og i særlig grad har Sovjetunionen/Rusland spillet en central rolle i flere af hans bøger. Heriblandt den prisbelønnede trilogi med “Den russiske sangerinde” fra 1988, “Den sidste spion” fra 1991 og “Den troskyldige russer” fra 1993. Derudover har vi også været hvirvlet ind i politiske konflikter, stormfuld kærlighed og actionspækkede situationer i både Cuba og på Balkan.

Leif Davidsen er aktuel med novellesamlingen “10 minutter i vor tid”, som han vil tale om i interviews på Krimimessen.

Du kan møde Leif Davidsen lørdag på Sort scene kl. 14.40 og søndag i Snedkeriet kl. 10.30 

Hvornår fandt du ud af at du ville skrive bøger?

“Jeg har villet være forfatter, siden jeg var 15-16 år, men jeg var også klar over, at det var nødvendigt at få en uddannelse, så jeg kunne få brød på bordet. Så jeg er uddannet journalist med afgang fra Danmarks Journalisthøjskole i 1976. Det journalistiske arbejde har givet mig stor tilfredshed og har givet mig meget litterært råstof til mine bøger. Jeg stoppede i DR med udgangen af 1998 og har levet som fri forfatter siden.”

Hvad er din inspiration og drivkraft, når du skriver?

“Jeg skriver, fordi det er mit arbejde, og jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at skrive. Jeg har ingen programerklæring med mine bøger, men jeg vil gerne fortælle om mennesker i vor tid; gerne på en sådan måde at det er underholdende at læse, samtidig med at det giver indsigt og viden om vor verden.”

Hvordan griber du skriveprocessen an?

“Det begynder altid med en hovedperson. Jeg ved ikke helt præcist, hvor vi skal hen og har kun en løs opfattelse af, hvad det skal handle om. Jeg har altså ikke plottet i hovedet, når jeg begynder at skrive. Undervejs i de to år, som jeg som regel bruger på en roman, rejser jeg en del og foretager en del anden research gennem skriftlige kilder eller ved at ringe til folk. Inspiration er for mig et lidt overdrevent fænomen. Jeg prøver at skrive hver dag, for hvis man ikke gør det, så sker der i hvert fald ikke noget.”

Kan man finde noget af din egen personlighed i dine romaner?

“Nej. Man kan ikke finde en karakter som mig i mine romaner. Jeg skriver ikke selvbiografisk. Som alle forfattere trækker jeg på oplevelser og sider og følelser hos mig selv, men personerne er opdigtede. De får ofte deres eget liv, mens jeg skriver om dem.”

Når du skriver en bog, har du så selv besøgt stederne for at få så mange korrekte beskrivelser med som muligt?

“Jeg skriver altid kun om steder, jeg har været. Det er nødvendigt for mig at rejse og researche de steder og miljøer, som jeg bruger i mine bøger.”

Er der forfattere, du beundrer?

“Det er utallige forfattere, der har inspireret mig gennem tiderne; både danske og udenlandske. Det ville være umuligt at nævne dem alle, men hvis jeg skal fremhæve nogen, så kunne det være Graham Greene, Günter Grass, Ernest Hemingway, John Steinbeck, Dostojevskij, John le Carré, Klaus Rifbjerg, Morten Nielsen, Hans Kirk, Anders Bodelsen. Tage Skou Hansen og en måske ikke så kendt forfatter i Danmark, der hedder Paul Theroux. Men der er utallige andre.”

Kan en så erfaren forfatter som dig stadig få sommerfugle i maven, når en bog udkommer?

“Jeg er altid spændt, når jeg udgiver en ny bog. Det er hver gang en stor oplevelse at stå med den færdige bog i hånden og vide, at den nu får sit eget liv blandt læserne. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde bliver blasert omkring det at skrive og udgive en bog.”

En stor tak til Leif Davidsen og til forlaget Lindhardt & Ringhof