Forfatterparade – Hvem skal du se på Krimimessen?

Vi har lavet en line-up af nogle af de danske forfattere, der gæster årets krimimesse på FÆNGSLET. Har du tjek på dine yndlingsforfattere og deres seneste bøger? Ellers kan du se med her i anden del af en lille serie med videoklip.

Thuleselskabet udkommer d. 4. april.

Mads Peder Nordbo

Slog sit navn fast som mester af det gotiske gys og de intrikate konspirationer med Odins Labyrint – et glasbarns fortællinger om tegn-eksperten Mathias Hviid.

Dagen før KrImimessen udkommer han med Thuleselskabet, der er anden og selvstændige bog i den planlagte trilogi om  Mathias Hviid.

Mads Peder Nordbo er typen, der kan lide at uhygge sig. Det forklarer han om i videoen her, hvor han også løfter lidt af sløret for handlingen i Thuleselskabet:

Se også den spritnye bogtrailer.

Find Mads Peder Nordbo På Krimimessen
Lørdag d. 5. april kl. 16 i Væveriet: Mord og mørkets gerninger – forfatterne fortæller
Søndag d. 6. april kl. 12.30 i Arresten: Mads Peder Nordbo taler med Bent Stenbakken om Thuleselskabet

Læs mere på Mads Peder Nordbos hjemmeside.

 

Stephanie Gaarde Caruana

Forsiden til bogen smerten selv viser røde strimler, der danner en kvindeskikkelse på sort baggrund.Debuterede med den erotiske thriller Smerten selv i 2013, der både indeholder et overraskende krimiplot, et saftspændt sprog og en rejse i underlivets underverden.

Caruana tegner et stærkt portræt af hovedpersonen Mickey Liebermann, der som nyansat psykolog hos Rigspolitiet skal forsøge at tegne en profil af gerningsmanden bag drabet på en kendisfotograf, samtidig med at han også skal finde ud af om han er til mænd eller kvinder – og hvilke af dem.

Find Stephanie Gaarde Caruana på Krimimessen
Lørdag d. 5. april kl. 12 i Væveriet: Mord og mørkets gerninger – forfatterne fortæller.
Lørdag d. 5. april kl. 13.40 i Teltet: Stephanie Gaarde Caruana taler med Winnie Bjerg Arnold om Smerten selv
Lørdag d. 5. april kl. 14.30 i Snedkeriet: Kærlighed, sex og erotik som litterært begreb i moderne (dansk) krimi. Sissel-Jo Reid Gazan, Stephanie Gaarde Caruana og Jesper Stein taler med Nanna Mogensen.

Læs mere på Stephanie Caruanas blog

 

Jesper Stein

Forsiden til Bye bye blackbird viser Nørreport station set fra oven.Kulturjournalist og tidligere kriminalreporter Jesper Stein debuterede som 47-årig med den prisvindende Uro, der har den sammensatte vicepolitikommisær Axel Steen som omdrejningspunkt.

Andre omdrejningspunkter er virkelige kriminalsager og Nørrebro, som Stein beskriver så levende, at hans stil er blevet kaldt for Nørrebro Noir.
Han er aktuel med Bye bye blackbird, baseret på sagen om Amagermanden, hvor Axel Steen endnu engang bliver udfordret både på principper i privatlivet.

En bog, som Stein har båret i sig et stykke tid:

Find Jesper Stein på Krimimessen

Lørdag d. 5. april kl.11.40 i Teltet: Jesper Stein interviewer Kaaberbøl og Friis om deres seneste krimi, Den betænksomme morder.
Lørdag d. 5. april kl. 12.20 i Teltet: Jesper Stein taler med Klaus Rothstein om Bye bye blackbird
Lørdag d. 5. april kl. 14.30 i Snedkeriet: Kærlighed, sex og erotik som litterært begreb i moderne (dansk) krimi. Sissel-Jo Reid Gazan, Stephanie Gaarde Caruana og Jesper Stein taler med Nanna Mogensen.

 

Søndag d. 6. april kl.10.20 i Teltet: Carl Wengel Grauballe stiller 10 spørgsmål til Jesper Stein om Bye bye blackbird
Søndag d. 6. april kl. 12.00 i Trykkeriet: Leif Davidsen taler med Jesper Stein om at skrive med verden som scene.
Søndag d. 6. april kl. 13.10 i Arresten: TILSTÅ! Jesper Stein ”afhøres” af Frode Z. Olsen om Axel Steens gerninger.
Søndag d. 6. april kl. 14.15 i Trykkeriet: Jesper Stein interviewer Kurt Kragh om Drabssager – Mine 25 år i Rejseholdet.

 

Følg også med på Jesper Steins Facebookside, hvor det netop er offentliggjort, at tredje bind om Axel Steen rammer boghylderne d. 20. juni.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.