Fem bøger kæmper om prisen for Årets Danske Horrorudgivelse
Søndag kl. 13.00 i Snedkeriet uddeler Dansk Horrorselskab prisen for årets bedste danske horrorudgivelse.
De fem nominerede er:
”Sort vand” af Patrick Leis som i Weekendavisen blev kaldt for ”…en roman, der suger læseren ned og er meget svær at lægge fra sig, før sidste side er vendt.”
”Kimæren” af Christian Reslow, – en velskrevet, gruopvækkende action/thriller/splatter/horror fortælling, som skaber de mest brutale billeder i læserens bevidsthed.
”Glasborgen” af Anne-Marie Vedsø Olesen, der i Politiken kaldes for ”… en nærmest gotisk gyserroman med vandet som bærende uhyggeelement. Moderne og sært gammeldags på samme tid.”
”Ex” af Teddy Vork, som Planet Pulp beskriver som ”…en velfungerende psykologisk gyser, hvor der er kælet for personerne, miljøet og detaljerne.”
”Frygt-filerne” af Jonas Wilmann, der beskrives som ”et must-read fra Wilmanns blodige hånd, med indbygget garanti for mareridt” af Bogblogger.dk
Læs mere om det på Litteratursiden eller på Dansk Horrorselskabs hjemmeside