De uegnede af Hjort/Rosenfeldt

Anbefaling

Hjort og Rosenfeldt: De uegnede

Skrevet af Michael Bruun 

De uegnede er femte bind fra det fremragende svenske makkerpar i serien med Sebastian Bergman.

Har man som undertegnede læst de første fire bøger (Manden der ikke var morder,  Disciplen, Fjeldgraven og Den stumme pige) med stor fornøjelse, er De uegnede et must read. Jeg vil faktisk gå så langt, som til at sige, at dette er forfatterparrets stærkeste udgivelse til dato.

Krimien er samfundskritisk og stiller et stort og væsentligt spørgsmål – hvorfor hylder man den rene idioti i medierne ?

 Herunder et uddrag fra bogen i form af et læserbrev fra en “kritisk” læser adresseret til chefredaktøren.

“Hvornår besluttede man at være talerør for den uforfalskede dumhed og ikke blot gøre den til norm, men endog til noget efterstræbelses- og misundelsesværdigt?

Hvorfor rapporterer De om og giver plads til personer, som end ikke ved , hvilket år Anden Verdenskrig brød ud, som ikke besidder de mest elementære matematiske kundskaber, og som kun undtagelsesvis er i stand til at formulere en sammenhængende sætning ? Personer, hvis eneste talent består i at kunne trutte med munden på såkaldte ” selfies”, og hvis eneste bedrift er, at de har blameret sig offentligt ved at have sex for åben skærm i nogle af alle de realityserier , der oversvømmer vores tv-kanaler aften efter aften.

I mit arbejde møder jeg ganske mange unge mennesker. Samvittighedsfulde, intelligente, engagerede og ambitiøse. Unge mennesker, der følger med i den offentlige debat, opsøger viden, tænker kritisk og uddanner sig, så de med tiden kan få et interessant og udfordrende arbejde og bidrage til samfundet. Unge, som vil noget. Som kan noget.

Det er dem, De burde give plads. Det er dem, De burde fremhæve som forbilleder. Ikke disse uempatiske, egoistiske, udseendefikserede skabninger, der med piercinger i tungen og kroppen dækket af vulgære tatoveringer fører sig frem med deres lave IQ og ikkeeksisterende almendannelse.

Jeg gentager hermed mit spørgsmål og ser frem til at modtage et svar i avisen.

Hvornår besluttede man at være talerør for den uforfalskede dumhed og ikke blot gøre den til norm, men endog til noget efterstræbelses- og misundelsesværdigt? Med venlig hilsen Cato”.

Nogen vil mene, at kritikken er overdreven, andre at den rammer meget godt ned i vores tid, hvor teknologien hele tiden udvikles og nye muligheder opstår.

Bogen er yderst velskrevet og spændende, og vi følger naturligvis endnu engang rejseholdets medlemmer Torkel, Vanja, Ursula, Billy og ikke mindst Sebastian og deres indbyrdes relationer, som rækker et godt stykke udover det rent arbejdsmæssige.

Hjorth/Rosenfeldt har skrevet endnu en pageturner, og de beviser igen hvorfor de hører til i den skandinaviske krimitop .