Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn

Anbefaling
Gillian Flynn – Kvinden der forsvandt

Skrevet af Michael Bruun

Bogen som ved udgivelsen i 2012 gik direkte ind på 1. pladsen på New York Times bestsellerliste. Kvinden der forsvandt er Flynn´s tredje roman, og den har modtaget fremragende anmeldelser.

Nick og Amy Dunne møder hinanden i New Yorks kreative miljø, og kvinden-der-forsvandtarbejder begge som journalister. De bliver gift og alt ser på overfladen godt ud. En dag under den økonomiske krise bliver Nick dog fyret, og forholdet begynder langsomt at bevæge sig væk fra idyllen. Amy er barn af det succesfulde forfatterpar Rand og Marybeth Elliott, som gennem årene, og med stor succes, nærmest har skrevet en manual for opdragelse. Bøgerne omhandlende netop “utrolige Amy”.

Amy fyres kort efter Nick, og parret må forlade New York og flytte tilbage til Nicks hjemstavn i Missouri .

I forsøget på at starte op igen, køber Nick sammen med tvillingesøsteren Go, en lokal bar for det, der er tilbage af Amys formue. Løgne på løgne, skænderier og utroskab følger i kølvandet på krisen, og på deres 5 års bryllupsdag, forsvinder Amy.

Bogen er velskrevet og spændende og den største styrke er vekselvirkningen i kapitlerne. Man skiftevis følger Nicks dagbog (nutid), og Amys som starter flere år før hendes forsvinden. Bogen er også filmatiseret med Ben Affleck og Rosamund Pike i hovedrollerne som ægteparret Dunne. Har man ikke set filmen eller læst bogen, vil jeg anbefale at man læser bogen først, idet et par seriøse overraskelser ødelægges (som ofte), når først filmen er set. Både film og bog kan dog anbefales, og man forstår tydeligt bogens popularitet efter endt læsning.

Forlag: Gads forlag (udgivet 2013)

Sideantal :489

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.