Vind pandemithrilleren “Kold karantæne”

I denne uges krimiquiz sætter vi 2 x eksemplarer af David Koepps heftige actionthriller “Kold karantæne” på spil.

For at deltage i konkurrencen skal du blot fortælle os følgende:

Forfatteren til “Kold karantæne” har også skrevet manuskriptet til bl.a. den første “Mission Impossible”-film og er vant til at skrive intense historier med en konstant høj spændingskurve.

Anbefal en krimi/thriller på bog eller film, der for dig har været så tempofyldt og actionmættet, at du næsten blev forpustet.

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi finder en vinder d. 20. november.

Vinderen bliver offentliggjort på facebook og får desuden direkte besked.


Kold karantæne

Da Pentagons agent indenfor bioterror, Roberto Diaz, i sin tid blev sendt ud for at følge op på en mistanke om et biokemisk angreb, viste det sig, at noget endnu mere skræmmende var på spil: En stærkt muterende organisme med potentiale til at udrydde hele jordens befolkning. Han isolerede den og begravede den på frys i et nedlagt, underjordisk militært opbevaringsanlæg.

Nu – efter at have sydet og boblet i årtier i en glemt kælder – er organismen på vej ud gennem sprækkerne, og den spreder sig grådigt og dødbringende! Og kun Diaz ved, hvordan man stopper den.

Han farer tværs over landet for at hjælpe to sikkerhedsvagter, som uforvarende er blevet blandet ind i miseren – den ene en tidligere straffefange, den anden en enlig mor. I løbet af en udmarvende nat må denne umage trio finde en måde, hvorpå de kan spærre rædslen inde igen.

Med frygtløshed, galgenhumor og håbet om lidt held i sprøjten drager de ud i natten på deres mission for at redde hele menneskeheden.

David Koepp

David Koepp. Foto: Melissa Thomas

David Koepp er en rost amerikansk manuskriptforfatter og instruktør, der er bedst kendt for sit arbejde med Jurassic ParkIndiana JonesWar of the WorldsPanic RoomSpider-Man og Mission: Impossible.

Hans filmværker har indbragt over seks milliarder dollars på verdensplan. Hans hang til adrenalinpumpende eventyr har underholdt biografgængere verden over, og nu retter han sit talent mod den litterære verden med sin debutroman Kold karantæne

Krimimessens anmeldelse

6 thoughts on “Vind pandemithrilleren “Kold karantæne”

  1. Sådan havde jeg det da jeg læste Vejrbidt af Anne Holt. Jeg følte næsten selv jeg blev jagtet – totalt forpustet og lettere i panik

  2. Kastanjemanden af Søren Svejstrup var rigtig god, og svær at lægge fra sig

  3. Sådan havde jeg det efter læsningen af Julie Hastrups “En torn i øjet” 🤞🏻🤞🏻

  4. Kastanjemanden, en af mine top 3 favoritter. Det er altså en bog alle bør læse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.