Vind en flot bogpakke fra Alpha

Julen nærmer sig, og året går lige om lidt på hæld. I årets sidste krimiquiz sætter vi en spændende bogpakke fra Alpha på højkant. Bogpakken indeholder “Alene i mørket” og “I dødens hænder” af Trude Teige samt “Dagen er nær” af Ninni Schulman.
For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på følgende:
Vi tror på at 2022 bliver et fantastisk krimiår. Hvilken krimiforfatter glæder dig til/ håber på, at læse nyt af i det nye år?
Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi trækker en vinder d. 03. januar 2022.
Vinderen bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.
Konkurrencen sponsoreres af Alpha.
Alene i mørket

Den norske forfatter Trude Teige, der også har skrevet den historiske roman, Mormor dansede i regnen, forener Sjöwall og Wahlöos tradition for at skrive samfundskritiske krimier med den nyere nordiske krimi.
Alene i mørket er første bind i serien om Kajsa Coren.
Et ældre ægtepar bliver fundet dræbt på en gård i den lille by Asker uden for Oslo. Kajsa Coren, politisk journalist på Kanal 4, bliver sendt til gerningsstedet. Egentlig arbejder hun med at dække en anden sag: omsorgssvigt og overgreb begået mod børnehjemsbørn årtier tidligere. Men dobbelt- drabet bliver ved med at rumstere, og lidt efter lidt går det op for hende, at der kan være en forbindelse mellem de to sager.
Mens Kajsa forsøger at få hverdagen til at hænge sammen med en krævende karriere, to børn, et skrantende forhold til ægtemanden og en mor, der er begyndt at opføre sig underligt, befinder drabsmanden sig meget tættere på, end hun aner.’
I dødens hænder

Efter en traumatisk hændelse tre år tidligere er Kajsa Coren langsomt ved at finde tilbage til sin gamle hverdag. Ved siden af jobbet på Kanel 4 er hun gået i gang med at lave en dokumentar om sin mor, der er flyttet på plejehjem. Der tilbringer Kajsa mange timer blandt beboerne, og hun begynder lidt efter lidt at få en mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. En mistanke, som bestyrkes, da en sygeplejerske forsvinder.
Samtidig bliver en tiårig dreng meldt savnet efter at have trænet på fodboldbanen ved siden af plejehjemmet. Hverken Kajsa eller efterforskningsleder Karsten Kjølås ser en åbenlys sammenhæng mellem de to sager, men da Kajsa involveres personligt, forstår de, hvad der er på spil.
I dødens hænder er andet bind i den populære norske krimiserie om Kajsa Coren.
Dagen er nær

Syvende og sidste bind i Hagfors-serien er endnu en stemningsfuld, indfølt og spændende murstenskrimi fra svenske Ninni Schulman.
Kort før jul bliver Harry og Inga Tynning brutalt myrdet
i deres hjem to kilometer nord for byen Hagfors. Huset er gennemrodet, og der mangler både penge og smykker. Det ældre par lader ellers til at have levet et stille liv og har efter alt at dømme hverken fjender eller uvenner.
Politiet, med Christer Berglund og Petra Wilander som hovedefterforskere, konkluderer, at det er et røveri, der
er gået galt. Men jo mere de undersøger sagen, jo mere besynderlig og nederdrægtig viser den sig at være. Journalist Magdalena Hansson er tilbage på arbejde efter en længere sygemelding og begynder også at efterforske det bestialske mord på ægteparret. En gåde, der ryster hele det lille lokalsamfund.
19 thoughts on “Vind en flot bogpakke fra Alpha”
Comments are closed.
Jens Henrik Jensen, Elsebeth Egholm, Jørgen og Lotte Hammer, Jussi Adler-Olsen, Elly Griffiths
Jussi adler Olsen
Håber på en ny bog i Katrine Wessel’s skønne serie ❤ hvoraf den sidste var: Den største gave i fortællingen om Wintherdynastiet 🥰 🍀
Jeg glæder mig til Jussis 10. om afdeling Q
Jeg håber at læse nyt fra Søren Sveistrups hånd i 2022 🙏🏼
Glædelig jul til jer alle 🎄
jeg glæder mig så¨meget til at læse Jussis og 10
Jeg har reserveret Jussis nummer ti på biblioteket, så jeg glæder mig til det bliver min tur.
Jens Henrik Jensen, Jussi Adler Olsen,Elly Griffeths, Kathrine wessels📚📚📚🎄🎁❄️❄️❄️
Jeg glæder mig helt vildt til Forvitring som er 5. Bind i serie Ølandskvartetten af Johan Theorin – jeg har løbene holdt øje med, om der mon var nyt fra forfatteren 🤩
Der må gerne komme en Håkan Nesser bog mere
Jeg håber der snart er en ny bog fra Katrine Engberg
Jesper Stein, Anna Ekberg/A.J.Kazinski, Jussi Adler-Olsen (nr.10)
Jeg håber at der kommer en ny bog af Karin Slaughter i 2022. Glædelig jul og et godt “læse/nytår”.
Jeg glæder mig bl.a. til Nis Jakob
Jeg glæder mig til at høre mere fra Elly Griffith, Michael Katz Krefelds og forhåbentlig også fra Martin Jensen.
Håber på nye bøger fra Karin Slaughter, Elly Griffith og Michael Katz Krefeld.
Jeg glæder mig til mere fra den meget oversete forfatter Jean-Luc Bannalecs spændende og stemningsfyldte krimier med kommisær Dupin fra Bretagne.
jeg elsker Jussi Adler-Olsen går i gang med den i dag
Afdeling Q # 10.