Vind anmelderrost dansk thrillerdebut!

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde den stærkt roste thrillerdebut “Sommerfugleklanen” af Troels M. Palshof.
For at deltage skal du blot svare på følgende:
Hvilken bog gav dig din debut som krimilæser?
Skriv dit svar i kommentarsporet herunder eller under opslaget på facebook. Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside d. 1/12.
Om bogen
Et mærkværdigt nødopkald fra en mystisk butik i New York eskalerer og får brutale konsekvenser. Tristan og Clara fra CIA’s Afdeling for Radikal Mønstergenkendelse overtager sagen, og de starter en hæsblæsende og global jagt på sandheden. En jagt, der involverer præsidenter og paver, urgamle kulturer og moderne teknologi. Ekstrem loyalitet, tvivl og dobbeltspil lurer konstant under overfladen, og sporene tager de to agenter fra verdens mest magtfulde menneskers soveværelser til civilisationens mest håbløse egne.
De hvirvles ind i et spind af ældgamle hemmeligheder, mistillid og magt. Den helt igennem usædvanlige sag udfordrer ikke kun deres faglighed – den tvinger dem til at gentænke deres egen fortid og konfronterer dem med de mest eksistentielle spørgsmål. Men er de villige til at betale den ultimative pris for at finde sandheden?
Om forfatteren
T. M. Palshof – Forfatter ved et tilfælde
Med en baggrund som entreprenør, og flere virksomheder bag sig, lå det ikke i kortene at T.M. Palshof skulle skrive skønlitteratur. Men ønsket om at fortælle medrivende historier omkring vores alles udfordringer og muligheder har altid været en stærk drivkraft. En drivkraft som i første omgang har skabt Sommerfugleklanen. Læs mere om forfatteren her.
Læs mere om bogen og forfatteren på www.sommerfugleklanen.dk