Tillykke Jussi Adler-Olsen – vinder af Krimimessens Publikumspris 2019

Læserne har talt og valgt Jussi Adler-Olsen som vinderen af Krimimessens Publikumspris 2019.

Forfatteren har netop modtaget prisen på Sort scene til Krimimessen.

Mere end 5000 har stemt, hvilket er rekordmange i forhold til de foregående år. Tak for hver en stemme.

Om prisen:

Det er fjerde gang, at prisen uddeles på Krimimessen. Prisen er indstiftet for at lade læserne komme til orde og hylde deres favoritforfatter på Krimimessen. Sara Blædel, Jens Henrik Jensen og Michael Katz Krefeld har tidligere vundet prisen. Krimibloggere udvælger 10 danske forfattere som læserne kan stemme på i 14 dage op til messen via krimimessen.dk

Prisen består af en skulptur i granit og bronze udført af stenhugger Filip Møller samt 25.000 kr. Prisen er sponsoreret og uddeles af Sydbank Fonden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.