TAK for i år i billeder

Når hverdagen gradvist begynder at vende tilbage efter et brag af en krimifest i weekenden vil det være med en helt uforglemmelig oplevelse i bagagen.

Og det er takket været alle jer, der på forskellig vis har deltaget, støttet og bakket op om messen. TAK, vi er så taknemmelige!

Krimimessen 2021 løb af stablen for fuld musik lørdag morgen med Sydøstjyllands politiorkester spillende ved fængselsporten og med glimt af sol og blå himmel over Fængslet og sluttede på en kølig, men smuk efterårsdag søndag.

Og herimellem havde mere en godt 100 forfattere og foredragsholdere været på scenen og talt om både bestialske mord og blodige gerningssteder. Og forlagsfolk har knoklet på livet løs for at følge med den store efterspørgsel på tidens krimier og yde god service i standene.

Omkring 5200 deltagere lagde vejen forbi Horsens i weekenden og blev inspireret og underholdt ved messens 7 scener.

Vi glæder os allerede vildt og blodigt til Krimimessens 20-års jubilæum til næste år. Den finder sted i weekenden d. 2.-3. april. Sæt allerede nu et blodrødt kryds i kalenderen. Billetsalget starter på tirsdag d. 19. oktober.

Af hjertet TAK til jer alle!

Se eller gense øjeblikke fra årets krimimesse på Willy Wegners blog herunder. Her finder du også billeder fra tidligere messer. Husk at kreditere, hvis du bruger billederne andetsteds.

God fornøjelse.

Fotos: Willy og Nina Wegner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.