Sara Blædel til Krimimessen 2020!

Det er en kæmpe fornøjelse at kunne præsentere populære Sara Blædel på programmet til Krimimessen 2020.

Sara Blædel er journalist og debuterede i 2004 med den første bog om kriminalassistent Louise Rick. Pigen under træet er den tiende bog i serien, og undervejs er Sara Blædel fire gange kåret af læserne som danskernes yndlingsforfatter. I 2014 modtog Sara Blædel boghandlernes fornemme pris, De Gyldne Laurbær, for romanen Kvinden de meldte savnet.
Hendes bøger er solgt i mere end to en halv million eksemplarer og er under udgivelse i 38 lande. (tekst fra Politikens forlag)
Pigen under træet udkommer på Politikens forlag d. 15. november
Læs mere om Saras nye bog samt et spændende interview med hende på Politikens forlag