Programnyhed for Krimimessen 2018

Der er flere nyheder på programmet til Krimimessen i 2018.
Næste år vil vi præsentere et nyt spor på Krimimessen, nemlig ét bestående af en række programpunkter om TV-serier. Hensigten er at programsætte møder med eksperter fra branchen, det være sig instruktører, kritikere, producere, bloggere og skuespillere, som i foredrag og paneldiskussioner vil belyse mediet – gerne med visning af klip fra diverse serier.
”TV-serien er blevet kaldt for vor tids roman af blandt andre Norman Mailer. Og dermed er det jo også vor tids kriminalroman. Selvfølgelig er der store forskelle, men den moderne tv-serie kan noget med sinister socialrealisme og voldsom virkelighedsflugt på en og samme gang. Desuden er mange af dem underholdende, og de krummer ikke i sengen”. (citat Henrik Palle – anmelder, Politiken)
Podcasts vil også udgøre en del af det nye spor. JP vil stå for en livesending med en række forfattere, hvor Cecilie Frøkjær er vært, og DR vil invitere gæster til en session med fokus på podcast(s).
Desuden etablerer vi ”In English –scenen”, hvorfra alle programpunkter vil foregår på engelsk. Dette vil forhåbentlig også glæde de mange engelsktalende borgere. De nordiske sprog vil stadig været rigt repræsenteret på Krimimessen.
Vi glæder os til at præsentere de nye tiltag på Krimimessen 2018