Palle Rosenkrantz-prisen til Jean-Christophe Grangé
Det danske Kriminalakademis pris for årets bedste spændingsroman går til franske Jean-Christophe Grangé. Prisen overrækkes personligt til forfatteren på Krimimessen lørdag d. 9. april 2011.
Den franske krimiforfatter Jean-Christophe Grangé modtager Palle Rosenkrantz-prisen 2011 for bogen Forbarm dig, der udkom på dansk i 2010. Forfatteren vil personligt få overrakt prisen på Krimimessen i Horsens lørdag den 9. april 2011 kl. 13.15.
Derefter taler forfatteren med Bo Bjørnvig om bogen. Det sker lørdag i Trykkeriet kl. 13.40.
Søndag taler Grangé med Niels Lilleund. Samtalen finder sted i gymnastiksalen kl. 14.45