Når lyden er i fokus

Når vi konsumerer vores krimier er det ikke kun i lænestolen med benene slynget op. Det er også i haven, under opvasken, på gåtur med hunden eller måske når vi handler. Takket være lydbøgerne er det muligt for enhver krimilæser at have mord i ørerne på stort set alle dagens ledige stunder.

Lydbøgerne er i vild og voldsom vækst og både kvalitet og udvalg er steget dramatisk de seneste år.

På Krimimessen i år har vi derfor valgt at dreje spotlyset i retningen af det populære medie og på netop dén måde at indtage krimier på. Oplev en række spændende indslag med lyden er i fokus.

Profil af en morder

Samtale mellem forfatterne Lone Theils, Lotte Petri og Inger Wolf.

De tre populære krimiforfattere taler med hinanden om bl.a at skrive til lyd og om at persontegne en morder i forbindelse med deres Storytel Originals udgivelser.

Lone Theils er aktuel med serien “Hjemvendt”, Lotte Petri med “Blodengel” og Inger Wolf med “Pyromanen”.

Lørdag kl. 11.00 – 11.45 i Gymnastiksalen

Med lyden i fokus – tre tilgange til lydbogen

Christian Dorph, foto af Bjarke Johansen

Lars Bom, Katrine Engberg og Christian Dorph taler med Rebekka Andreasen om deres forskellige arbejdsmetoder og tilgange til lydbøger.

Lars Bom er en kendt og populær stemme i lydbogsuniverset og givet liv til en lang række skønlitterære titler samt krimier.

Katrine Engberg er kendt for at skrive solide og spændingsmættede krimier, men vidste du, at hun selv indlæser sine bøger til lyd?

Christian Dorph har sammen med sin “partner in crime” Simon Pasternak skrevet en intens krimiserie i fire bind. Det afsluttende fjerde bind er udgivet i et andet format, nemlig som radiofiktionsserie.

Søndag kl. 10.20 – 11.00 i Snedkeriet

Stemmen bag bogen

Lars Bom

Skuespiller og lydbogsindlæser Lars Bom taler om kunsten at indtale lydbøger.

Søndag kl. 13.40 – 14.20 i Forsamlingshuset

“Myrdet af Richelsen & Grau”

Sebastian Richelsen

Tidligere efterforsker, journalist og radiovært Sebastian Richelsen fortæller om historien bag den populære podcast “Myrdet af Richelsen & Grau”, hvor han i selskab med komiker Anders Grau sætter et sorthumoristisk spot på seriemordere.

Lørdag kl. 12.50 – 13.30 i Forsamlingshuset

“Djævlen i detaljen”

Kom med i kulissen på den populære DR podcast “Djævlen i detaljen” om videnskaben bag drabsopklaring.

På scenen er forfatter Helle Vincentz, tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen og tilrettelægger af serien Mads Petter Kühnel. Diana Bach fra DR vil være moderator på samtalen.

Søndag kl. 10.40 – 11.40 i Snedkeriet

Teddy Vork om “Forglemmigej”

Teddy Vork har udgivet lydbogsserien “Forglemmigej” på Storytel Originals. Han taler med A. Silvestri om historien.

Lørdag kl. 13.50 – 14.10 i Forsamlingshuset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.