Mr. Marple på Casablanca

Fredag d. 17. juni 2016 var jeg til bloggermøde med Anna Grue på Café Casablanca i Århus.

Det blev til et par dejlige timer i godt selskab. Tak til en veloplagt Anna Grue for at stille op, og til Politikens Forlag for at invitere.

Vi skulle tale om “I lige linje”, som er den syvende krimi om Den skaldede detektiv, Dan Sommerdahl.

Hvad inspirerede dig til at skrive “I lige linje”?

“Mænd i midtlivs-/midtvejskriser, f.eks. mænd der pludselig ifører sig lycra og cykelsko og kaster sig på cyklen flere gange om ugen. Det er nysgerrigheden over, hvad der får mænd til at kaste sig over ekstremsport i en moden alder. Samt overvejelserne over at finde sine rødder. Dan Sommerdahl er klart mere sympatisk i denne bog end i de andre – er han ved at blive voksen (i en alder af 51)? Serien handler om en mand, der bliver voksen. Han er ved at blive klar over, at intet menneske er en ø og at han ikke fungerer godt alene”.

Anna Grue har tidligere beskæftiget sig med sosu-assistenter og hjemmeplejen i
antologien “Så længe jeg skal ind ad din dør: stemmer til et stumt fag” og ville gerne tilbage til den verden. Det kommer hun fint omkring ved at placere Dans elskede mor på et plejehjem, hvilket der kommer nogle meget rørende scener ud af.

Hvor kommer titlen “I lige linje” fra?

“Titlen skyldes det faktum, at handlingen i både krimi- og hovedplot handler om forældre-og-børn-relationer. Fædre og sønner, mødre og døtre. Om de svagheder og styrker og traumer og gener, der sendes videre fra generation til generation”.

Har du en skriverutine?

“Jeg skriver samme sted hver gang. Jeg kan ikke skrive inde i byen, så jeg skriver ude på landet i sommerhuset og redigerer i Frankrig.

Jeg sidder og skriver i en dækstol med benene på en skammel. Jeg skriver 5-6 timer pr dag, og vil ikke forstyrres i de timer. Efter skrivetimerne er det haven, der kalder”.

Hvorfor skulle der gå så lang tid fra “Sidste forestilling”(2013) til “I lige linje”?

“Italiensvej kom imellem! Jeg skrev/omskrev den tre gange inden den var klar til udgivelse. Jeg var nødt til at lave en masse research, for det viste sig at folk ikke kunne huske nok, til at bogen blev troværdig. Jeg fandt i processen ud af, at jeg godt kan lide at researche! Jeg har ikke brugt research ret meget i serien om Dan Sommerdahl, men har haft faglige testlæsere inde over, så de kunne luge de største fejl fra.

Jeg er begyndt på en efterfølger til Italiensvej, så det vare nok et stykke tid, inden der kommer mere om Dan.

Har du en særlig skrivestil?

“Alle mine krimier er en hilsen til de britiske puslespilskrimier og ikke mindst Oxford. Jeg er stor fan af Agatha Christie, Colin Dexter, Ruth Rendell og Peter Robinson”.

Dette 7. bind er helt klart en serieroman, det giver ikke mening at læse det uden at have læst de andre bøger om Den skaldede detektiv og vide noget om ham og hans fortid. Det er den mindst “krimiagtige krimi” i serien, og den er hvad jeg vil kalde en hyggelig krimi.

Der er næsten lidt Agatha Christie over den, og Dan Sommerdahl kunne måske være en “Mr. Marple”, det er i hvert fald, hvad de kalder ham i Tyskland. “I lige linje” er velskrevet, og man er både godt underholdt og i godt selskab med Dan, Flemming og alle de andre personer fra Christianssund.

Hvad det hele skal ende med ved vi af gode grunde ikke endnu. Men mon ikke Dan får sig en hund. Og i så fald bliver det spændende at se, hvilken hund, for den hund man vælger siger meget om det menneske man er.

Jeg kan kun anbefale dig at læse Anna Grues serie om Dan Sommerdahl. Selvom jeg har bandet af ham, og ment at han var en sjuft i de tidligere bøger, så kryber han og de andre ind under huden på dig. Og Anna Grue – hun skriver bare godt:-)