Mød Åsa Larsson til Krimimessen 2022!

Det er en stor glæde at kunne meddele, at Åsa Larsson kommer til Krimimessen i Horsens d. 2.-3. april.
Åsa Larsson er en af Sveriges mest populære krimiforfattere med over 1 million solgte bøger og udgivelser i over 20 lande.
I marts 2022 udkommer den sjette og afsluttende bog om Rebecka Martinsson, “Fædrenes synder”, på forlaget Modtryk.
Om Åsa Larsson
Åsa Larsson, født 1966, er vokset op i Kiruna i det allernordligste Sverige, og hun bor nu i Mariefred nær Stockholm. Ligesom sin hovedperson, Rebecka Martinsson, er hun uddannet jurist med speciale i skatteret.
For debutromanen SOLSTORM modtog hun Det Svenske Kriminalakademis debutantpris, og efterfølgeren, BLODSKYLD, blev kåret som Årets Bedste Svenske krimi i 2004. Hjemme i Sverige har Åsa Larssons bøger solgt mere end 1 million eksemplarer, og hun er solgt til udgivelse i over 20 lande.
Serien om Rebecka Martinsson er filmatiseret til tv.
Glæd til til at møde hende til årets krimifest – Krimimessen 2022.