Mindeord over Anton Koch-Nielsen

Anton er død.

Nyheden nåede mig søndag aften, da jeg vendte hjem fra BogForum. Uventet var den ikke, da Anton længe havde været syg, men også ventede dødsfald efterlader et tomrum.

Jeg mødte ham første gang i 1999 på et seminar om krimilitteratur på Krogerup Højskole. Bemærkede den distingverede herre, som tilsyneladende kendte og var respekteret af alle de skandinaviske tilstedeværende, og som lavmælt, men kyndigt blandede sig i diskussionerne. Sent den første aften bød han mig på en whisky, og i løbet af et par timer havde jeg lært mere om krimien som genre, om dens forfattere og dens historie, end jeg havde troet muligt.

Også andre har gennem tiden fået deres krimihorisont udvidet af ham. Fra 1994 udgav han hvert år sin Krimialmanak, som gennemgik alle – ja, ALLE – krimier, der var udkommet året inden i Danmark, og i mange år var hans causeri om årets udgivelser et tilløbsstykke på Krimimessen i Herning, en personlig, morsom og vidende forelæsning, hvor folk stod på nakken af hinanden for at blive oplyst og underholdt.

Anton, der som jurist kombinerede en karriere i Indenrigsministeriet og Københavns Amtskommune med undervisning i forfatningsret på Københavns Universitet, var i 1986 en af stifterne af Det danske Kriminalakademi og forblev, indtil sygdom forhindrede det, dets grå eminence, der som medlem af vores prisjury pligtskyldigt sørgede for at indsamle så godt som samtlige anmeldelser, så juryens afgørelser kunne dokumenteres og begrundes, og var dertil den mand, der i sit hoved rummede akademiets historie og grundlag, så generalforsamlingernes beslutninger altid blev velfunderede.

Dertil var han den, der interesserede sig for genrens mennesker, hvad enten de var forfattere, journalister, anmeldere eller læsere, og jeg mindes med glæde de timer, jeg har tilbragt i hans behagelige selskab, hvad enten det var en sen nattetime over en whisky eller et – godt – glas rødvin, eller når vi som nogen af de første mødtes over hotellets morgenmad. Og aldrig er jeg gået fra en sådan samtale uden at være beriget såvel fagligt som menneskeligt.

Vi har i akademiet savnet Anton, siden sygdom tvang ham til at være inaktiv.

Nu kan vi kun hylde hans minde.

Martin Jensen

Det Danske Kriminalakademi

Læs mere om af og om Anton Koch-Nielsen på Kochskrimier.dk