Lotte Garbers’ åbningstale 2010

Foto: Line Thit Klein

Det gjorde det for mig. Jeg er vokset op i et hjem med klaver, helt bogstaveligt, og en vældig litterær mor men også en meget pædagogisk mor. For da jeg voksede ud af Enid Blyton, som jeg kun kan udtale fonetisk, det er hende, der har skrevet “De 5”-bøgerne, og sidenhen “Ung i dag” bøgerne, trak hun mig hen til den del af reolen, hvor bøgerne med “S” stod. Sjöwall og Wahlöö. Og så var indføringen i litteraturen sket! En af de tilstedeværende krimidronninger har røbet for mig, at de 10 bøger om Martin Beck, om end ikke læses hvert år så dog hvert femte.

Jeg var kommet med i litteraturens verden, og den verden fungerer sådan, at er man først kommet ind, kan man aldrig komme ud igen. Heller ikke i år med læsepauser.

Vi kender alle sammen historierne om, at den og den bog ændrede nogens liv, men andre kunstneriske og kreative verdener har ikke altid samme fat om sjælen og struben på os. Selv gik jeg ud af TV verdenen så let som ingenting, og jeg kender ingen, der siger, at “Hammerslag” eller “Vild med dans” ændrede deres liv.

Pointen med min barndomsoplevelse med Sjöwall og Wahlöö er jo ikke, at krimier er for børn. Gud forbyde det! Pointen er, at krimien kan åbne døren ind til en særlig verden, hvor et jeg, forfatteren, kun taler til et andet jeg, læseren. Denne kontrakt er unik i en tid, hvor alt andet er så rungende et “vi”. Oplevelser med musik, teater, sport, udstillinger sker jo, mens andre kan se på det, men INGEN og slet ikke forfatteren, ved, hvad du tænker, når du sidder der og gnækker i bussen med dine øjne suget ned på papiret.

Og krimien leverer litteraturen på et sølvfad, fordi den er tro mod det, vi elsker. Fortællingen: En begyndelse, en midte, en slutning. Bevares, det kan være, der bliver byttet lidt om på rækkefølgen, men krimien breder sig ud og rummer alle de læsere, millioner af læsere, vi egentlig er og burde være.

Krimien – om det er thriller, gys, goth, horror, detektiv – er tidens jetmotor for litteraturen, fordi den produceres som aldrig før, fortæres som aldrig før – og se hvor mange I er! – dyrkes som aldrig før.

Bogen har det godt i Danmark, og det er bl.a. krimiens fortjeneste. Krimien har gjort litteraturen så folkelig, som den bør være, og ikke kun være en hemmelig loge, der kræver særlige nøgler for at blive lukket ind i.

Med programmet for denne niende messe vidner det om, at den kvalitet, som dem der ville have litteraturen for sig selv, førhen såede tvivl om, er blevet til en kvalitet, der rummer stolthed over genren, eksperimenterer inden for rammen og en helt utrolig smittende glæde ved fortællekunsten. Glæde jer det kan I – for nu er Krimimessen 2010 åben.