Kommende krimier – september

Her kan du få et overblik over nogle af de krimier og spændingsromaner, der udkommer i løbet af september måned.
God læselyst!
Diskodanserens død af Torben Munksgaard

Udgivelsesdato: 01/09-21
Forlag: Modtryk
Et gerningssted uden lig. Det er virkeligheden efter årets Pride i København, hvor fundet af store mængder blod på en af optogets biler straks vækker mistanke om en forbrydelse. Og samtidig er to personer forsvundet.
For Ulrich, ejer af Nørrebros nye bøssebar Traum Bar, og hans veninde Jackie bliver sagen uhyggeligt aktuel, da politiets indledende undersøgelser afslører, hvem blodet tilhører.
De to hvirvles herefter ind i et kompliceret spil, hvor meget efterhånden tyder på, at en seriemorder, der tapper sine ofre for blod, hærger i det i forvejen udsatte bøssemiljø. Mange frygter, at der er tale om den hidtil værste bølge af hate crimes, som man har oplevet i København, og alle holder vejret, mens man venter på, at morderen slår til igen.
“Diskodanserens død” er andet bind i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede. Bøgerne i trilogien kan læses uafhængigt af hinanden
Gladiator af Jens Henrik Jensen

Udgivelsesdato: 01/09-21
Forlag: Politikens forlag
“Gladiator” af Jens Henrik Jensen er den nyeste bog i den populære ‘Oxen’-serie om den tidligere jægersoldat Niels Oxen.
I “Gladiator” er Niels Oxen modvilligt startet i behandling for den PTSD, der har plaget ham i adskillige år. Den kvindelige psykolog, der skal hjælpe Oxen, vækker en masse følelser i den gamle jægersoldat, og han indvilliger glædeligt i at være leder for en gruppe veteraner med PTSD på en overlevelsestur.
Da han kommer tilbage fra turen, venter der en glædelig overraskelse. Mossman fra PET er egentlig gået på pension, men han hjælper til på en sidste sag. De har brug for Niels Oxens overblik og efterforskningsevner i en makaber sag, hvor adskillige krigsveteraner er blevet likvideret rundtomkring i landet. Da han indvilliger i at hjælpe, bliver han genforenet med Margrethe Franck som han tidligere har arbejdet sammen med, og de to går i gang med efterforskningen. Det forløber dog ikke uden problemer, og snart er Niels Oxen forsvundet, og Margrethe indleder en desperat eftersøgning. Det bliver hurtigt et kapløb med tiden og et spørgsmål om liv eller død.
“Gladiator” er femte bog i Jens Henrik Jensens serie om Niels Oxen.
Stol ikke på nogen af Paul Cleave

Udgivelsesdato: 01/09-21
Forlag: Jentas
Jerry Grey skrev om mordmysterier.Men opdigtede han blot ugerningerne?
Eller begik han dem også?
Jerry Grey er kendt over det meste af verden under sitkrimiforfatterpseudonym Henry Cutter – et navn, der gennem mere endet årti har holdt læserne fanget helt ude på kanten af stolen. Fornylig har han fået diagnosticeret begyndende Alzheimer i en alder afkun niogfyrre, og Jerrys forfatterkarriere nærmer sig afslutningen.Hans tolv bøger fortæller historier om brutale drab begået afondsindede mænd, om en verden ude af balance, hvor ofrene på dystervis ydes retfærdighed.
Mens demensen gradvist nedbryder murene mellem Jerrys eget liv ogalle de figurer, han har skabt, afslører han den værst tænkeligehemmelighed: Historierne er sande. Det ved han, fordi han har begåetforbrydelserne. Hans nærmeste, herunder sygeplejerskerne på detplejehjem, han nu bor på, insisterer på, at det hele blot foregåri hans hoved – at det er den infame sygdom, der manipulerer ogleger med hans hukommelse. Men hvis det var sandt, hvorfor sker allede dårlige ting så? Hvorfor dør folk?
Dødens time af David Baldacci

Udgivelsesdato: 02/09-21
Forlag: Lindhardt og Ringhof
En kvinde findes myrdet i en skov. Det virker som en ligetil forbrydelse, men det er kun begyndelsen. Snart begynder flere lig at dukke op, alle med tråde tilbage til USA’s største seriemordere. Er det en ny seriemorder, der er på spil her, en såkaldt copycat? Og hvad er forbindelsen til indbruddet i den lokale velhaverfamilies villa?
Med flair for nervepirrende tempo og intenst menneskeligt drama sender David Baldacci denne gang detektivparret Sean King og Michelle Maxwell på en opgave, hvor hvert eneste svar leder til ti nye spørgsmål og løsningen på mysteriet konstant synes at være lige om det næste hjørne – eller er det morderen, der står der?
Bog to i King og Maxwell-serien.
Mod nye indtægtsmuligheder af Steen BJ

Udgivelsesdato: 03/09-21
Forlag: mellemgaard
Oline er en aldrende skruppelløs kvinde først i halvfjerdserne. Hendes datter, Ella, og svigersøn er efterforskere ved Aarhus Politi. Oline har boet i mange Spanien, men da hendes afdøde mand efterlod hende med et konkursbo, bliver hun opsøgt af pengeafpressere. Det tvinger hende til at begå den ene ulovlighed efter den anden sammen med sin logerende, den unge kvinde Layla. Ulovlighederne fylder så meget i Olines liv, at datteren Ella gang på gang har besvær med at få kontakt med Oline, der altid virker stresset, distræt og ikke kontaktbar. Ella vil gerne have Oline tvangsindlagt, men Oline udskriver hurtigt sig selv, da hun har uendelig travlt med at ville overtage den mands plads, som styrer hendes egne pengeafpressere. Oline ønsker selv at styre pengeafpresserne og skyer ingen midler for at opnå dette mål. Spørgsmålet er bare, om det lykkes. Følg med i del 2 af En skruppelløs kvinde.
Fjendeland af Lee Child

Udgivelsesdato: 03/09-21
Forlag: Jentas
Jack Reacher. Helt. Enspænder. Soldat. Søn af en soldat. I militærpolitiet var han et af hærens helt store håb. Men i enhver politimands liv kommer der et vendepunkt. En særlig sag. En rodet, kompliceret sag med mulighed for at ødelægge en karriere. Få en ordenshåndhæver til at sige fra. Og få ham til at tvivle på ord som tapperhed, ære og pligt. En sådan sag står Jack Reacher nu overfor. Nytårsdag1990. Berlinmuren er faldet. Verden er i forandring. Og på et lurvet hotel i North Carolina bliver en tostjernet general fundet død. Hansmappe er forsvundet. Og ingen kender indholdet af den. Kort efter har Jack Reacher fået ordre til at skaffe sig kontrol over situationen. Det lader sig bare ikke gøre. Få timer senere bliver generalens kone myrdet flere hundrede kilometer derfra. Og så begynderdominobrikkerne for alvor at vælte.
Først bliver en soldat fra specialtropperne – de hårdeste af de hårde –fundet dræbt, og derefter endnu en. Som brikker i et bizart skakspil bliver højtstående militærpersoner flyttet rundt i verden. Og et sted inde i den enorme, verdensomspændende fæstning, som udgør den amerikanske hær, er Jack Reacher – den normalt urørlige efterforsker i den 110. specialenhed – ved at blive gjort til syndebuk med de værst tænkelige fjender imod sig.
Men Reacher nægter at give op. I stedet begynder han at udkæmpe en nyslags krig. Og tager en ung, kvindelig løjtnant med sig på en livsfarlig jagt fra de skumle hjørner af en afsides militærforlægning til små gader i Paris til et opgør med en fjende, han ikke engang var klar over, at han havde. Da Reachers franske mor ligger for døden – og afslører en sidste, forbløffende hemmelighed for sin søn – tvinger det ham til at sætte spørgsmålstegn ved alle sine hidtidige forestillinger … om sin familie, sin karriere, sin loyalitet – og om sig selv. For denne søn af en soldat er på vej ind i mørket, hvor han vil møde et kompliceret drama af desperat begær og voldelig død – og en mere skræmmende, spidsfindig og forræderisk sammensværgelse, end nogen kunne have forudset.
Bag dem synger døden af Karin Fossum

Udgivelsesdato: 03/09-21
Forlag: Gyldendal
En enlig mor finder en underlig tegning under madrassen på sin søns værelse. En ung mand og en teenagedreng mødes tilfældigt ved badepladsen på klippen ved den dybe sø. Dagen efter bliver sekstenårige Gritt Zeeland fundet død ved skovstien, der leder ned til søen.
Et par dage senere er en dreng på samme alder blevet tævet ihjel og mishandlet til ukendelighed yderst på byens havneområde. Frygten for en massemorder breder sig blandt lokalbefolkningen i den lille norske by. Eller har drabene slet intet med hinanden at gøre? Efterforskeren Konrad Sejer står med et smertefuldt mordmysterium, der kan have mange mulige forklaringer.
Bag dem synger døden af den anerkendte norske krimiforfatter Karin Fossum er en dybdeborende krimi om det smukke og det hæslige, ømhed og vold, livsløgn og de barske realiteter.
De terminale kvinders klub af Susanne Staun

Udgivelsesdato: 03/09-21
Forlag: People’s
Den verdenskendte profileringsekspert dr. Fanny Fiske har længe modvilligt forsøgt at gå på pension. Fanny siger da også ja, da hendes gamle samarbejdspartner, kriminalkommissær Berkowic, igen skal bruge hendes assistance i en drabssag.
Det besværlige mord efterfølges af flere mærkværdige mord. Fanny ser snart et mønster, der har de karakteristika, hun kender fra De terminale kvinders klub – klubben af kvinder med en terminal kræftdiagnose, som ikke har noget at miste og derfor uden videre kan sendes i byen for at genoprette lov og orden, hvor politi og domstole har svigtet.Klubben må efter aftale ikke operere på Fannys territorium. Men da hun opdager, at de hærger på hendes område og har udviklet sig til en hær af raske, morderiske og højtorganiserede amazoner, får hun problemer.
Pludselig modtager hun en opringning om, at hun er i fare og skal tage det første fly ud af landet. Langsomt går intrigens omfang op for hende: Hun er blevet lokkedue for et morderisk foretagende.
De andre af C. J. Tudor

Udgivelsesdato: 06/09-21
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Ny selvstændig thriller af forfatteren til Kridtmanden.
Da Gabe en aften er på vej hjem, ser han ansigtet af en lille pige, han kender, i bagruden af bilen foran ham. Hun miner ét ord: Far. Det er sidste gang, han ser sin femårige datter, Izzy. Politiet tror, hun er død. Men tre år efter kører Gabe stadig rundt på vejene og leder efter den bil, der tog Izzy. Han har ikke opgivet håbet.
Fran og hendes datter, Alice, leder ikke, men er på flugt. Altid et skridt foran dem, der vil gøre dem fortræd. For Fran kender sandheden om Gabes datter – og hun ved, hvad de andre, dem, der jagter hende og Alice, vil gøre, hvis de nogensinde fanger dem…
Kors for Kalvehave af Lars Techen Nielsen

Udgivelsesdato: 09/09-21
Forlag: Skriveforlaget
I Kalvehave får Mikkel besøg af en kvinde, der ligner den amerikanske countrysangerinde Emmylou Harris. Hun hedder Charlotte Jørgensen og fortæller, at hun trues på livet af sin eksmand, og truslerne trækker tråde tilbage til et uopklaret drab på Møns Klint.
I København leder Liz efter en kvinde, som er forsvundet på et tog fra Aalborg til København, og hun møder tilfældigt Mikkel foran den norske sømandskirke på Amager.
Liz kører med Mikkel til Kalvehave og overbeviser ham om, at mordet på Møns Klint er noget helt andet, end kollegerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kom frem til, og jagten på en fælles fjende fra fortiden tager sin begyndelse.
Kors for Kalvehave er også historien om frygten for, at den lille ø Lindholm i Stege Bugt bliver udrejsecenter og skal huse over hundrede kriminelle udlændinge, og om at Rigspolitiets it-systemer ikke altid lever op til, hvad de lover.
Kors for Kalvehave foregår i en verden, hvor rige rager til sig, amerikanske it-giganter høster data som ingensinde, og kun få gør noget for at forhindre klimaet i at gå amok.
Kors for Kalvehave er Lars Techen Nielsens tredje krimi med tidligere strisser Mikkel A. Jacobsen og politikommissær Liz Lærke i hovedrollerne.
Box af Camilla Läckberg og Henrik Fexeus

Udgivelsesdato: 09/09-21
Forlag: People’s
Da en kvinde findes død i en kasse gennemboret af sværd, står politiet tilbage med en række spørgsmål: Er der tale om et tryllenummer, der er gået galt, eller er det et ekstremt brutalt mord?
Mina Dabiri er efterforsker ved Stockholms Politi og beder Vincent Walder, kendis-mentalist og ekspert i kropssprog og magi, om hjælp.
De forbinder mordet til en tidligere sag og indser, at de jager en hensynsløs seriemorder, der må stoppes, inden der kommer flere ofre. Men Minas og Vincents kantede personligheder komplicerer sagen, og derudover bærer de begge på mørke hemmeligheder. Deres fortid er tilsyneladende forbundet med det, der sker, og samtidig øges presset for at komme et skridt foran morderen.
For at stoppe vanviddet må de først lære at forstå det.
Balsamøren af Alison Belsham

Udgivelsesdato: 10/09-21
Forlag: Jentas
Er du den næste på hans liste? Er en antik egyptiske udødelighedskult genopstået i Brighton? Da et nyligt mumificeret lig dukker op på det naturhistoriske museum i Brighton, kniber det for kriminalkommissær Francis Sullivan at få identificeret den udtørrede kvinde. Men da egyptiske begravelsesurner med ligdele og tilhørende kryptiske budskaber begynder at dukke op, indser han, at han står over for en seriemorder.
En farlig cocktail af hævn, besættelse og antik gudedyrkelse spreder skræk og rædsel i hele byen. Fanget i et kapløb med tiden, og mens han kæmper mod sine egne dæmoner, sætter Francis alt ind på at afsløre balsamørens identitet, før det er for sent…
Nyt blod af Angela Marsons

Udgivelsesdato: 10/09-21
Forlag: Jentas
En kold vintermorgen står Kim over for at skulle møde sit hold for første gang. Og offeret i hendes næste sag står over for at møde morderen …
Da liget af en ung mand bliver fundet halshugget og naglet til jorden ved Clent Hills, styrter Kim og hendes nye enhed ud til gerningsstedet.
Men der er noget, der ikke stemmer. Da Kim ransager offerets hjem, finder hun en lille piges værelse og en skjult computer. Hvorfor er offerets søster lettet over at høre, at han er død – og hvor er resten af hans familie? Da Kim begynder at grave de mørke hemmeligheder i sagen frem, bliver kriminalbetjent Stacey Wood overbevist om, at mordet på en eller anden måde er forbundet med et kvindekrisecenter. Kim, der selv har været anbragt som barn, ved kun alt for vel, hvad det vil sige at være sårbar. Morderen truer med at slå til igen, og Kim føler, hun er ude på dybt vand med sine uerfarne folk. Kan hun få mobiliseret det nye hold til at fange morderen, før det er for sent? Denne gang kan en af hendes egne være i frygtelig fare…
Pige A af Abigail Dean

Udgivelsesdato: 10/09-21
Forlag: Gads
En fængslende psykologisk pageturner om traume og overlevelse og om en ung pige, der undslipper et hårrejsende liv i fangenskab, men ikke kan løbe fra de hemmeligheder, der siden har kastet en mørk skygge over hendes liv.
Lex Gracie er en succesrig ung kvinde med et travlt job i New York, en god uddannelse og gode venner. De færreste kender til hendes fortid, som hun også selv gør alt for at fortrænge: hendes familie, hendes opvækst og hendes identitet som Pige A – teenagepigen, der undslap og befriede sin storebror og sine yngre søskende fra flere års fangenskab i barndomshjemmet. Lex’ far slap aldrig levende ud af huset, og hendes mor har siddet bag tremmer lige siden. Men da moren dør i fængslet og efterlader Lex og hendes søskende huset hjemme i England, kan Lex ikke længere flygte fra fortiden.
Engelske Abigail Dean debuterer med PIGE A, som har modtaget blændende anmeldelser i pressen og ved udgivelsen i USA strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste.
Giftmagersken af Sarah Penner

Udgivelsesdato: 14/09-21
Forlag: HarperCollins
En kold februar-nat i 1791 venter Nella i sit skjulte apotek bagerst i en mørk Londongyde på sin seneste kunde. Nella var engang en respekteret helbreder, men bruger nu sine evner i en mørkere sags tjeneste – hun sælger velcamouflerede gifte til desperate kvinder, der er villige til at begå mord for at slippe af med mændene i deres liv. Men da hendes nye kunde viser sig at være en fremmelig 12-årig ved navn Eliza Fanning, sætter et uventet venskab gang i en serie af begivenheder, der bringer Nellas verden i fare og truer med at afsløre de mange kvinder, hvis navne står opført i hendes register.
I nutidens London møder vi Caroline Parcewell, som engang drømte om at kunne leve af sin interesse for historie. På grund af sin mands utroskab er hun nu alene og ulykkelig på den rejse, som skulle have været en fejring af deres 10-års bryllupsdag. Da hun finder en gammel apotekerflaske ved Themsen, bliver hun draget til at undersøge dens oprindelse. Snart viser det sig, at hun har fundet en forbindelse til de uopklarede ’apotekermord’, som hærgede London for over to århundreder siden. Da Caroline graver dybere, kolliderer hendes liv med Nellas og Elizas, for historien tager en chokerende drejning – og ikke alle overlever. EN GLEMT HISTORIE – ET HEMMELIGT KVINDELIGT NETVÆRK
Englevagt af Sofie Sarenbrant

Udgivelsesdato: 15/09-21
Forlag: People’s
Kirsebærtræerne står i blomst, men kriminalinspektør Emma Sköld har svært ved at glæde sig over den kommende påske. Der er gået syv måneder, siden en nær kollega forsvandt sporløst lige før en retssag, og hun er fast besluttet på at finde ham – død eller levende.
Samtidig med at det lykkes politiet at finde den pengeafpresser, der som den sidste så kollegaen i live, får Emma et uforklarligt mord på halsen. En ældre mand findes død på et forladt psykiatrisk hospital, og da Emma finder ud af, hvem han er, bliver hun besat af tanken om at opklare sagen.
Blodtørst af Stephen King

Udgivelsesdato: 15/09-21
Forlag: Hr. Ferdinand
En samling af fire fænomenale fortællinger, der inkluderer den enkeltstående efterfølger til den filmatiserede bestseller Outsideren.
Journalister har et ordsprog: ”Historien gløder, hvis det bløder”. Og historien om en detoneret bombe på Albert Macready mellemskole indeholder store mængder af blod.
Holly Gibney fra detektivbureauet De Der Søger arbejder på en sag om en forsvunden hund (og på sit eget behov for at være mere selvsikker), da hun ser den direkte tv-dækning fra bombeattentatet. Men da hun senere tænder for aftennyhederne, indser hun, at noget ikke stemmer ved den journalist, som var først på gerningsstedet. Sådan begynder Blodtørst, den enkeltstående efterfølger til bestselleren Outsideren, hvor den usædvanlige detektiv Holly skal opklare sin første solo-sag.
Blodtørst er kun én af samlingens i alt fire fortællinger, der også rummer Mr. Harrigans telefon, Chucks liv og Rotten. Alle noveller illustrerer Kings alsidige storytelling med elegance, humor, skræk og åndeløs spænding. En King Classic, både for Kings mange fans og et godt sted at starte, hvis man er ny i det store forfatterskab
Den vilde af Kirsten Sonne

Udgivelsesdato: 17/09-21
Forlag: Alhambra
Hvem jager hvem? Det er juni på Bornholm. Hele øen forbereder sig på den store årlige invasion af gæster til Folkemødet, da Naturforsøgets rewildingprojekt i Almindingen pludselig tiltrækker sig al opmærksomhed.
Ingen kender manden, der findes bestialsk dræbt og hakket i stykker i de vilde bisoners indhegning. Men for den 41-årige efterforsker Stina Funk, der ankommer til sin første sag på fødeøen Bornholm med drømmen om at forene et hyggeligt sommervikariat med genopdagelsen af sin fortrængte bornholmske natur, bliver offerets manglende identitet langtfra den eneste udfordring.
Der er akut mangel på mandskab, som i stor stil er blevet omdirigeret til Folkemødet. Der er makkeren Jens Kjøller, ny i efterforskning og noget af en lokal mundfuld at arbejde sammen med. Der er fortidens mange spøgelser, der bliver ved med at fange Stina som fælder i skoven.
Der er ikke mindst et drab, hvor rigtig mange mennesker på øen kan have et motiv. Og det bliver ikke den eneste forbrydelse med forbindelse til skovens vilde …
Kirsten Sonne debuterede i 2003 med mysterietrilogien Den hemmelige by, der handler om to børns møde med de underjordiske på Nordbornholm. Siden har hun skrevet en lang række kendte børne- og ungdomsbøger.
Frostnat af Philip Birk

Udgivelsesdato: 20 /09-21
Forlag: mellemgaard
Tom Grip er atter gået under jorden, denne gang i Amsterdam, men en uventet afsløring bringer både ham og Veronica i stor fare. Da Tom får chancen for en hurtig flugt, tager han den – også selvom opgaven kræver, at han vender tilbage til hjembyen Stockholm for første gang i ti år, og at Veronika stadig befinder sig i fare.
I Stockholm er det nye Nationalmuseum blevet indviet under stor festivitas, men så bliver Anders Zorns maleri Midsommerdans stjålet. Da myndighederne finder ud af, at den berømte kunsttyv Tom Grip er i byen, rettes mistanken straks mod ham. For at undgå at ende i fængsel må Tom finde den sande gerningsmand.
Politiet og Toms gamle fjender gør det til en hård opgave. Men da den fanatiske kristne sekt Evigheden, som alle troede var forsvundet, viser sig at modarbejde ham, bliver det næsten umuligt for ham at bevise sin uskyld. Og den sølvlighter, som man har efterladt til Tom Grip på Grand Hotel, peger på, at den person, der er ude efter hævn, faktisk er Jonathan Frost. Frostnat er andet bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip.
Tigerstaden af Philip Birk

Udgivelsesdato: 20/09-21
Forlag: mellemgaard
Omverdenen betragter Tom Grip som død, men før han kan trække sig tilbage en gang for alle, skal kunsttyven udføre et sidste kup. Missionen er at stjæle et Munchværk, der længe har været forsvundet: den berømte Madonna. Maleriet holdes skjult i Oslo, og Tom er en af de meget få, der ved, hvor det er – det var nemlig ham selv, der stjal kunstværket sidste gang. Da den tidligere politibetjent Kasper Christiansen dukker op i den norske hovedstad, er Tom tvunget til at revidere sine planer. Vennens søn er forsvundet, og Madonnaen viser sig at være den eneste, der kan føre dem på rette spor. Tigerstaden er tredje bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip.
Endnu levende af Lars Bedsted Gommesen

Udgivelsesdato: 20/09-21
Forlag: mellemgaard
Krake vågner med et sæt, chokeret over en metallisk lyd, der ikke skulle være der. En kulsort nat. Regnen trommer ned over boligblokken. Listende silhuetter dukker frem. Med ét eksploderer situationen – tre mænd er trængt ind i lejligheden for at dræbe ham.
Uddrag af bogen … Han stirrede paralyseret mod de tre hunde. De kom alle tre i fuld fart. Fra tre forskellige vinkler. De ville nå ham på næsten samme tid. Han ville kunne nå at ramme og pacificere den ene hund, måske også nummer to, men under ingen omstændigheder også den sidste. … 125 meter. Manden stod stift stirrende. 100 meter. Hans højre arm med pistolen begyndte at røre på sig. 75 meter. Brøkdele af sekunder, og hundene ville nå ham. Krake holdt vejret, forfærdet over situationen og magtesløsheden, han lå med.
Endnu levende er syvende bind i serien om kriminalbetjenten Christian Krake – bøgerne er ikke sammenhængende, de kan læses hver for sig.
Om forfatteren Lars Bedsted Gommesen (f. 1949) har i en årrække været ansat i Kriminalpolitiet København. Han har efterforsket stort set alle former for forbrydelser. Desuden er han specialuddannet i narkopolitiet og i anliggender vedrørende organiserede bander. I 2000 debuterede han som forfatter.
Røde ravn af Frank Goldammer

Udgivelsesdato: 20/09-21
Forlag: mellemgaard
SPION I EGET LAND EN SAG FOR MAX HELLER
Dresden 1951: Overkommissær Heller og hans hustru har ikke set deres søn Erwin, der bor i Köln, siden krigen. Men så modtager Karin Heller en rejsetilladelse til Vesttyskland.
Max Heller har derimod travlt med en ny sag derhjemme. To mænd mistænkt for spionage dør under mystiske omstændigheder i arresten. Heller rammes af en skrækkelig forudanelse. Er de to døde budbringere om en nært forestående katastrofe?
Kvinder i kampstøvler af Tom Oxager

Udgivelsesdato: 20/09-21
Forlag: mellemgaard
Det er efterhånden en del år siden, at den lidt naive, men aldeles foretagsomme præst Ellinor Wollesen oprettede sin BB&B (Bibel Bed & Breakfast) i den smukke gamle præstegård. Hun står stadig på Mariakirkens prædikestol og skramler rundt iført Doc Martens-støvler.
Nu dukker der yderligere to par støvler op i hendes nærmeste omgangskreds. Der kommer gang i forretningen, og sød musik opstår. Der sker en række tyverier og et forfærdeligt mord i køkkenet til den forsamlingsbygning, der ligger bag kirken. Til sidst må Ellinor søge hjælp fra ganske uventet side. Samtidig får hun en sjæleven, der også forstår at varme hendes klerikale attributter. Der er langsomt kommet en masse liv i præstegården.
Krybdyrmemoirer af Silje O. Ulstein

Udgivelsesdato: 22/09-21
Forlag: Gutkind
Sommeren 2017: Mariam og datteren Iben kommer op at skændes under en indkøbstur. Da Iben bliver væk, er Mariams første indskydelse, at datteren har gemt sig for at straffe hende. Hun ved, at hun burde gå rundt og lede, men i stedet kører hun væk i raseri. Først da hun kommer hjem til sin mand om aftenen, går det op for hende, at Iben ikke er løbet sin vej. Hun er forsvundet. Så da politifolkene Roe og Ronja bliver sat på sagen, er der allerede gået mange timer siden nogen sidst så Iben.
Begyndelsen af 00’erne: Liv læser til sygeplejerske og bor i et kollektiv med to unge fyre. Efter en fest beslutter kollektivet sig for at købe en kæmpe pyton, som de døber Nero. Liv er draget af slangen fra første sekund. Hun passer den på sit værelse og udvikler en usædvanlig og intim forbindelse med den. Men i takt med at slangen vokser, skal der også større og større bytte til at mætte den…”Krybdyrmemoirer” er en makabert dragende historie med mord, svigt, en mystisk guldnøgle – og et hamskifte eller to.
Om forfatteren:Silje O. Ulstein (f. 1985) er cand.mag. i litteraturformidling og uddannet på den norske krimiforfatterskole og Skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterer med “Krybdyrmemoirer”, som allerede er solgt til mere end 10 lande.
Stormvagt af Kristina Ohlsson

Udgivelsesdato: 24/09-21
Forlag: Modtryk
Den tidligere finansmand August Strindberg ankommer til Hovenäset i Bohuslän den samme stormfulde nat, som en populær, lokal lærer, Agnes, forsvinder. August har en succesrig karriere i finansverdenen bag sig, men nu vil han udleve sin drøm og åbne en secondhandbutik. Endelig skal han lave noget, han elsker, og samtidig bo et sted, han har lykkelige barndomsminder fra.
Men vestkystidyllen krakelerer, da Agnes forsvinder. Politiet – med den empatiske og ambitiøse politiefterforsker Maria Martinsson i spidsen – leder efter hende dag og nat, men håbet om at finde Agnes i live svinder. Hvad er der sket? Og hvorfor får August en ubehagelig følelse af, at han selv sidder inde med en del af gådens løsning?
STRINDBERGSERIEN er en ny serie af den svenske bestseller Kristina Ohlsson. Strindbergserien foregår på den smukke svenske vestkyst, hvor atmosfære og mysterier kombineres, mens den salte vind byder en tilflytter velkommen: August Strindberg, tidligere finansmand, nu ejer af butikken ”Strindbergs secondhand”.
Elitens mareridt af Nete Krøll

Udgivelsesdato: 30/09-21
Forlag: mellemgaard
Krimien foregår i det litterære miljø, hvor vi møder kendte forfattere, der dræbes og får en grum skæbne i et internationalt miljø både for kriminalkommissæren Anders og de involverede forfattere. Helt til Bruxelles går trådene, hvor Margrethe Vestager også involveres. Der er en grum tone, hvor man som læser gribes af spændingen i historien, hver gang en episode i historien vendes.
De tabte minders ø af Yoko Ogawa

Udgivelsesdato: 30/09-21
Forlag: Gyldendal
På en isoleret ø begynder tingene langsomt at forsvinde. Pludselig en morgen vågner øboerne op til en verden uden fugle, uden roser, uden parfume. De mystiske mindejægere fra det hemmelige politi sørger for, at ikke kun tingene, men også alle minderne om dem, forsvinder. Da en ung forfatter finder ud af, at hendes redaktør er i fare for at blive anholdt af mindejægerne, sætter hun sin egen frihed på spil for at redde ham. Sammen med en gammel ven af familien skaber hun et skjulested i sit hus. Og mens glemslen hærger som en epidemi, og den snedækkede verden udenfor forsvinder for dem, kæmper de sammen mod overmagten for at forsøge at fastholde det forsvundne og afslutte hendes roman.
De tabte minders ø er en håbefuld dystopi. En poetisk og rå roman om mindernes kraft, livets største tab og den kærlighed, som ingen ondskab kan tage fra de elskende – skrevet af den japanske forfatter Yoko Ogawa, som fik sit internationale gennembrud med bogen, da den udkom på engelsk i 2019.
Antikaos af Johan Ottosen

Udgivelsesdato: 30/09-21
Forlag: Bukefalos Publishing
Iran har angrebet NATO og USAs præsident Cahill gør klar til at anvende atomvåben mod Iran.
Samtidig ser Rusland sit snit til at udvide sit territorium.
Under dække af at være en investeringsbank opdager vores hemmelige efterretningstjeneste i København, Mirrin Bank, at Iran i det skjulte har produceret 200 højteknologiske atomsprænghoveder og er således en de facto atommagt. Angriber præsident Cahill Iran risikerer verden en altødelæggende atomvinter. Vores Team i Mirrin Bank finder yderligere ud af, at en langt værre spiller, The Church, står bag og trækker i trådene, for at udleve en altødelæggende religiøs vision. The Church tæller mere end 100 millioner medlemmer verden over og råder over en skyggehær som har infiltreret stort set alle vestlige demokratier.
ANTIKAOS er den afsluttende del af Mirrin Bank trilogien.
Vi tager forbehold for ændringer. Forlagstekst anvendt.