Kommende krimier – januar

Her kan du fået et overblik over et udvalg af de krimier og spændingsromaner, der udkommer i løbet af januar måned.

God læselyst!

Den kinesiske tvilling af Sarah Engell

Udgivelsesdato: 4/1-2021

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Når alting viser sig at være noget andet, end man troede ?

Et lig graves op og forsvinder. Et barn bliver kidnappet. En kvinde er pludselig væk. Eneste spor af den skyldige er de kinesiske tegn, der efterlades på gerningsstederne i en lille jysk provinsby, der gang på gang rystes af voldsomme hændelser.

I orkanens øje står Eva, som efter en stor personlig tragedie kæmper for at få en hverdag op at stå sammen med sin mand, der helt uforklarligt er blevet lam og dermed ude af stand til at klare sig selv. Eva indleder sin egen efterforskning i forsøget på at finde ud af, hvem der står bag forbrydelserne i den lille by. Og hvorfor. Det viser sig, at fortiden spiller en uhyggelig og fuldstændig overrumplende rolle ?

Den kinesiske tvilling er en spændingsroman skrevet af den danske forfatter Sarah Engell, der tidligere har udgivet en lang række anmelderroste og prisbelønnede ungdomsromaner på forlaget Carlsen.

Forårsoffer af Anders de la Motte

Udgivelsesdato: 5/1- 2021

Forlag: Modtryk

Valborgsnat 1986 bliver en 16-årig pige myrdet under rituallignende former i skoven nær et skånsk slot. Hendes stedbror bliver dømt for mordet, og kort efter forsvinder hele familiens sporløst. I foråret 2019 flytter lægen Thea Lind ind på slottet. Hendes fascination af den gamle tragedie vokser, da hun gør et mærkeligt fund i et gammelt egetræ. I takt med at hun opdager ligheder mellem pigens opvækst og sin egen fortid, bliver hun mere og mere overbevist om, at sandheden om mordet aldrig er kommet frem. Og at foråret 1986 måske har krævet mere end ét offer.  Fjerde, fritstående del af Anders de la Mottes stemningsfulde Skånekvartet. 

Grønlænderen af M. Monteau

Udgivelsesdato: 6/1-2021

Forlag: Grønningen 1

Temperaturen tager dyk under frysepunktet langt ind i april måned det år, og på en af de iskolde forårsnætter finder man det maltrakterede lig af en ung grønlandsk mand i en baggård på Vesterbro i København.
Politiassistent Lucy Kiehl er kun lige raskmeldt efter en sag, der for hende endte i et fald ned ad en kældertrappe, da billedet af den spinkle unge mand dukker op på storskærmen i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi. Lucy og kollegerne når tættere og tættere ind på livet af Vesterbros lyssky eksistenser, mens hun forsøger at tie dét ihjel, som hun tror er senfølgerne efter sit kraniebrud.
Symptomerne bliver kun værre, da der dukker mystiske beskeder op under gennemgangen af forældrenes ting i barndomshjemmet i Aarhus. Fortidens hemmeligheder og løgne får vidtrækkende konsekvenser for Lucy, men også for de implicerede i sagen om den unge grønlænder. Det viser sig, at den unge mand ikke kun er en junkie, der er blevetoffer for de sædvanlige pengeproblemer. Hans korte liv med opvæksten i Albertslund er flettet ind i et omfattende net af menneskelig elendighed, der skriver sig tilbage til de små klasser i folkeskolen.
GRØNLÆNDEREN er fjerde bind i Marianne Monteaus krimiserie om politiassistent Lucy Kiehl. En bog om ungdommens drømme og værste mareridt og om svigtene fra dem, der burde passe på os.

Det forladte hus af Charlie Donlea

Udgivelsesdato: 6/1-2021

Forlag: Jentas

På den anden side af muren ligger skoven, og i skoven findes en glemt sti, der fører til den berygtede lærerbolig. Et skræmmende mord på et prestigefyldt gymnasium er omdrejningspunktet i denne medrivende nye roman fra den anmelderroste og bedstsælgende forfattter Charlie Donlea. Bogens hovedpersoner er den retsmedicinske rekonstruktør Rory Moore og hendes kæreste Lane Philips, som er psykolog.  Et stykke fra det velpolerede campus på Indianas elitære Westmont Preparatory School ligger en forladt lærerbolig, som er et populært sted for de unge at samles om aftenen. Og for nylig er det også blevet skueplads for en farlig leg, der er løbet af sporet. For et år siden blev to elever dræbt dér ved et uhyggeligt blodbad. Selvom en lærer blev dømt for mordene, forbliver mysteriet og spørgsmålene intakte. Det mest påtrængende er, hvorfor tre overlevende fra den frygtelige nat er vendt tilbage til huset for at begå selvmord.  Den kendte profilekspert dr. Lane Philips, som er blevet hyret som konsulent på en populær podcast om tragedien, ved, at gåden er helt perfekt for hans kæreste, Rory Moore. Hun er retsmedicinsk rekonstruktør med en urovækkende evne til at få øje på de detaljer, andre overser. Men jo mere Lane og Rory finder ud af om skolen og dens elever, jo mere overbeviste bliver de om, at legen ikke er forbi. Og de, der leger med, kan måske slet ikke vinde – eller overleve ..

Når tiden går i stå af Ninni Schulman

Udgivelsesdato: 7/1-2021

Forlag: Alpha forlag

Det årlige festspil i den midtsvenske by Ekshärad står for døren, og på plakaten er en forestilling om den sagnomspundne urmager Johan Tinglöf. Men en af skuespillerne forsvinder, og to dage senere bliver hun fundet død under uhyggelige omstændigheder.  

Politibetjentene i Hagfors Christer Berglund og Petra Wilander står på bar bund. Og da endnu et offer dukker op, tilkaldes der assistance fra Stockholm. Sagen lander på det værst tænkelige tidspunkt. Petra er ved at komme sig efter en skilsmisse, Christer og hans kone forsøger at få et barn, og den lokale journalist Magdalena Hansson, som modvilligt bliver sat på sagen, er ramt af depression. Mordene lader til at hænge sammen, men de er udført på vidt forskellige måder. Hvad er det, Petra og Christer overser? Hvor er fællesnævneren, som ingen kan få øje på?  

Imens politiet nærmer sig, forbereder morderen sit næste træk. Det er led i en sadistisk plan, og i den er der ofre nok at tage af.  

Splitsekund af David Baldacci

Udgivelsesdato: 12/1-2021

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Michelle Maxwell har lige ødelagt sin lovende karriere i U. S Secret Service. Imod bedre vidende lod hun den præsidentkandidat, hun var sat til at beskytte, uden opsyn et ganske kort øjeblik, og nu er manden forsvundet i den blå luft. Sean King ved, hvordan den yngre agent har det. Otte år tidligere lod den ambitiøse Secret Service agent sig distrahere i et splitsekund, og hans kandidat blev skudt for øjnene af ham. Nu forenes deres skæbner.

Fanget i et spind af løgne, hemmeligheder og livsfarlige sammentræf, afdækker de to tidligere agenter en skræmmende sandhed: de begivenheder, der ødelagde deres liv, var nøje planlagt – og er langt fra ovre ?

Natsangeren af Johanna Mo

Udgivelsesdato: 12/1-2021

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Politiefterforsker Hanna Duncker har ikke været tilbage på sin barndomsø Öland i seksten år. Ikke siden det, der skete med hendes far Lars. Men nu er han død, og på trods af sin brors advarsler er hun vendt hjem for at bosætte sig og arbejde ved Kalmar politi.

På sin første arbejdsdag kastes hun hovedkulds ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret. Pludselig står hun midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid. Det bliver tydeligt, at ikke alle er begejstrede for at se Lars Dunckers datter tilbage på øen, og Hanna har en snigende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Har det noget med efterforskningen af drengens død at gøre eller med sagen mod hendes far?

Natsangeren er første bog i en ny krimiserie. Bog 2 er planlagt til udgivelse i 2022.

Langt ude i skoven af Matthew Arlidge

Udgivelsesdato: 15/1-2021

Forlag: Jentas

Det sidste, Tom Campbell kan huske, er,
at han ligger i telt i New Forest med sin kæreste.
Nu er han hjælpeløs, alene og rædselsslagen,
mens en uhyggelig, formummet skikkelse jager
ham gennem skoven …
Da liget af Tom bliver fundet, makabert stillet til skue, tager Helen Grace sagen. Men hun når ikke ret langt, før endnu et offer forsvinder – en seriemorder er løs.

… SÅ LAD VÆRE MED AT GÅ ALENE DERUD

Noget dystert og dødbringende
hjemsøger skoven. Det er et kapløb med tiden
 for Helen og hendes folk, for gerningsmanden skal fanges, før der bliver udgydt mere blod.
Jagten fører Helen tilbage til den uhyggelige,
dunkle skov, og denne gang slipper hun måske ikke
levende fra det.

Gæsten af Lee Child

Udgivelsesdato: 15/1-2021

Forlag: Jentas

Jack Reacher er tilbage, og et hold profileringseksperter fra FBI trækker ham ind i en sag om en række uhyggelige mord. De er ikke helt sikre på, om han er den morder, de leder efter, men de er overbeviste om, at selv hvis han ikke er, så er han klog nok til at hjælpe dem med at finde den rigtige. Den klemme, de har på den tidligere militærpolitimand, er nok til at få ham til modstræbende at samarbejde: falske anklager, som stammer fra Reachers utilsigtede indblanding i et opgør om beskyttelsespenge og en trussel mod den kvinde, han elsker.
Morderens ofre har kun én ting til fælles – de har alle rejst anklager om sexchikane mod deres overordnede i militæret, og de har alle forladt hæren efter at have vundet sagerne.

Jagten på de døde af Tim Weaver

Udgivelsesdato: 15/1-2021

Forlag: Superlux

Alex Towne forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukkede han op igen, men som et udbrændt lig i et bil vrag. Men er Alex virkelig død? 
Alex’ mor, Mary, er sikker på, at hun har set sin forsvundne og ’døde’ søn gå ind på et lokalt bibliotek. Den tidligere journalist, David Raker, har efter sin kones død lagt sit skrivearbejde på hylden. Han lever nu af at finde forsvundne personer. Han er sikker på, at Mary er et håbløst tilfælde, der ikke vil give slip på sin afdøde søn. Raker er dog selv hjemsøgt af tabet af sin kone og modvilligt, siger han ja til at undersøge sagen nærmere.
Raker bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen om Alex, hvis livslet ikke var så uskyldigt, som hans mor troede. Begravet i hans fortid findes hemmeligheder, som nogen slår ihjel for at bevare. David Raker må konfrontere både sine egne og Alex’ spøgelser for at finde ud af, om Alex endte sine dage i en udbrændt bil, eller han er vendt tilbage fra de døde.

Tatotyven af Alison Belsham

Udgivelsesdato: 15/1-2021

Forlag: Jentas

En ung efterforsker på sin første drabssag  En tatovør med en drabelig hemmelighed  Og en vanvittig seriemorder, der hvæsser klingerne for at dræbe igen  Da tatovøren Marni Mullins fra Brighton falder over et lig, der er blevet flået, får den nyudnævnte kriminalkommissær Francis Sullivan brug for hendes hjælp. En seriemorder på fri fod fjerner tatoveringer fra sine ofre, mens de stadig er i live. Marni kender tatovørmiljøet som sin egen bukselomme, men har samtidig sine peronlige grunde til at være skeptisk over for politiet. Vil hun alligevel tippe Sullivan, da hun opdager, hvem drabsmandens næste offer er … eller går hun efter tatotyven på egen hånd? 

Det smukke mysterium af Louise Penny

Udgivelsesdato: 21/1-2021

Forlag: Hr. Ferdinand

I klosteret Saint-Gilbert-Entre-les-Loups har tolv munke viet deres liv til fred og bøn. De dyrker grøntsager, passer høns, fremstiller chokolade og synger. Til trods for munkenes tavshedsløfte er de blevet verdensberømte
for deres sang, hvis virkning på både sanger og tilhører er så bemærkelsesværdig, at det er kendt som Det smukke mysterium. Men da en anerkendt korleder findes død må kommissær Gamache forstyrre freden i klosteret for at finde kilden til den dødelige disharmoni.

Hvad øjet ser af Louise Penny

Udgivelsesdato: 21/1- 2021

Forlag: Hr. Ferdinand

” Hjerter er knust,” har Lillian Dyson møjsommeligt understreget i en bog. ” Sød kærlighed er død.” Og nu er Lillian selv død, blandt hjerteblomster og syrener i Clara Morrows have i Three Pines, lige inden Claras soloudstilling på det anerkendte Musée i Quebec. Gamache haster til den lille by og finder en verden af skygger og nuancer, gråtoner og lys, hvor intet er som det ser ud. Bag hvert et smil lurer en snerren, bag kærligheden et knust hjerte. Og selvom sandheden langsomt blotlægges, er det uklart for Gamache og hans hold, om der er mere gemt end hvad øjet ser.

Falken af Tom Egeland

Forside fra den norske udgave

Udgivelsesdato: 21/1-2021

Forlag: Turbine

Da nat bliver til morgen i København findes 24-årige Clara efterladt i en blodpøl på toilettet på en natklub. Hun har voldsomme hovedskader og svæver i livsfare. Men hvordan er en festlig sommeraften i byen endt så brutalt?    
Politiassistent Marc Abildgaard indser hurtigt, at forbrydelsen mod Clara er begået med så målrettet et had, at hun næppe er et tilfældigt offer.   
Mens Clara kæmper for sit liv på Rigshospitalet, kæmper personerne i hendes omgangskreds for at redde sig selv. Hver især gemmer de på en pinefuld historie, som ikke tåler dagens lys. Selv offeret Clara vogter over en mørk hemmelighed inderst i sit hjerte.     
I takt med politiets efterforskning nærmer sig sandheden om Clara, falder maskerne en for en. Indtil også gerningsmanden må vise sit sande og yderst uventede ansigt.
Låst er en fængslende historie om venskaber, der sættes på prøve, løgne vi fortæller os selv så længe, at de til sidst bliver sandheder, og om en beruset ung kvinde, som næsten mister alt.  

Skrædderen fra Bagdad af Arne Woythal

Udgivelsesdato: 21/1-2021

Forlag: Byens forlag

Da en irakisk familie bliver dræbt på en parkeringsplads ved Ishøj Strand, kommer Rasmus Berg og Drabsafdelingen på deres hidtil vanskeligste opgave. Er der tale om en terrorhandling, om højreekstremisme eller skal sandheden søges et helt andet sted?
Drabsafdelingen får assistance fra PET i efterforskningen, som trækker tråde tilbage til Saddam Husseins regime i Irak. Efterretningstjenesten mere end antyder, at drabene kan have forbindelser til Islamisk Stat, og under jagten på de skruppelløse gerningsmænd rejser sig snart endnu et spørgsmål: Hvad indeholder den attachétaske, som et af ofrene konstant bar rundt på?
SKRÆDDEREN FRA BAGDAD er femte bind i serien om Rasmus Berg og Drabsafdelingen.

Låst af Anne Mette Kirk

Udgivelsesdato: 22/1-2021

Forlag: People´s Press

Da nat bliver til morgen i København findes 24-årige Clara efterladt i en blodpøl på toilettet på en natklub. Hun har voldsomme hovedskader og svæver i livsfare. Men hvordan er en festlig sommeraften i byen endt så brutalt?    
Politiassistent Marc Abildgaard indser hurtigt, at forbrydelsen mod Clara er begået med så målrettet et had, at hun næppe er et tilfældigt offer.   
Mens Clara kæmper for sit liv på Rigshospitalet, kæmper personerne i hendes omgangskreds for at redde sig selv. Hver især gemmer de på en pinefuld historie, som ikke tåler dagens lys. Selv offeret Clara vogter over en mørk hemmelighed inderst i sit hjerte.     
I takt med politiets efterforskning nærmer sig sandheden om Clara, falder maskerne en for en. Indtil også gerningsmanden må vise sit sande og yderst uventede ansigt.
Låst er en fængslende historie om venskaber, der sættes på prøve, løgne vi fortæller os selv så længe, at de til sidst bliver sandheder, og om en beruset ung kvinde, som næsten mister alt.  

Hundeungerne af Marianne Rohweder og Pernille Plaetner

Udgivelsesdato: 25/1-2021

Forlag: Grønningen 1

Martha Munk er betjent på en lille politistation i provinsen, nærmere bestemt i Nykøbing Sjælland. Hun er i starten af 40’erne, og der ernogenlunde ro og orden i hendes liv, indtil den morgen hun bliver udsat for en seksuel krænkelse af sin overordnede, vicekriminalinspektør Torben Billing.
I raseri siger Martha sit job op med øjeblikkelig virkning. Men før hun når ud ad døren, indløber der en meddelelse til stationen om en dødfunden narkoman på banegårdens toilet. Marthas kolleger er hurtigt tilbøjelige til at stemple dødsfaldet som resultat af en overdosis, ogda en stribe mord begynder at hærge det lille lokalsamfund, er Martha den eneste, der insisterer på en sammenhæng mellem den døde narkoman og de øvrige uforklarlige dødsfald.
Da pilen pludselig peger på den hemmelighedsfulde mand, som hun er ved at forelske sig i, må hun starte sin egen efterforskning.
Hundeungerne kunne foregå i en hvilken som helst lille dansk provinsby med blomster i vindueskarmene og skeletter i skabene. Hundeungerne har et stærkt fokus påsocialpolitisk underskud og beskriver desuden livet som kvinde og mor, når man er ved at slippe børnene og stadig er for ung til at have opgivet håbet om den store kærlighed. Velkommen til hovedpersonen Martha Munk.
Pernille Plaetner og Marianne Rohweder har kendt hinanden i fyrre år. Hundeungerne er deres debut i krimigenren, men sammen harde også skrevet tekster til bl.a. flere danske sommerrevyer og står bag den ugentlige klummeMaries Verden i Hjemmet.

Datter savnes af Anna Jansson

Udgivelsesdato: 29/1- 2021

Forlag: People´s Press

” Hjerter er knust,” har Lillian Dyson møjsommeligt understreget i en bog. ” Sød kærlighed er død.” Og nu er Lillian selv død, blandt hjerteblomster og syrener i Clara Morrows have i Three Pines, lige inden Claras soloudstilling på det anerkendte Musée i Quebec. Gamache haster til den lille by og finder en verden af skygger og nuancer, gråtoner og lys, hvor intet er som det ser ud. Bag hvert et smil lurer en snerren, bag kærligheden et knust hjerte. Og selvom sandheden langsomt blotlægges, er det uklart for Gamache og hans hold, om der er mere gemt end hvad øjet ser.

Slagside af Horst/Enger

Udgivelsesdato: 29/1-2021

Forlag: Modtryk

Politiefterforsker Sofia Kovic har fundet en sammenhæng mellem flere drab og dødsfald i Oslo fra det sidste års tid. Hun forsøger at få fat i sin chef, Alexander Blix. Men før han når at ringe tilbage, er Kovic blevet skudt og dræbt i sit eget hjem, som hun deler med Blix’ datter, Iselin, der med nød og næppe undgår at blive drabsmandens næste offer.
Fire dage senere sidder Blix og nyhedsbloggeren Emma Ramm i hver deres afhøringslokale. Blix har dræbt en mistænkt, og Ramm så det ske. Iselin svæver mellem liv og død. Og ikke engang Blix er sikker på, han har skudt den rigtige mand.
SLAGSIDE er tredje bog i serien om Emma Ramm og Alexander Blix – og historien om, hvordan en morder bliver til.

Tekst og billeder fra forlagene. Vi tager forbehold for ændringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.