Kommende krimier – april

Her kan du få et overblik over et udvalg af de krimier og spændingsromaner, der udkommer i april.

God læselyst!

Fatale følger af Elisabeth George

Udgivelsesdato: 02/04-20202

Forlag: HarperCollimns

Inspektør Lynley undersøger London-delen af en stadigt mere foruroligende sag, mens Barbara Havers og Winston Nkata dykker ned bag facaden på en landlig idyl, som viser sig at gemme på en verden af lyst og bedrag. William Goldacres selvmord truer med at ødelægge dem, der er tilbage. Men hvad var årsagen til denne tragedie, og hvor langt kan konsekvenserne række? Er der en forbindelse mellem den unge mands spring fra en Dorset-klippe og en forfærdelig forgiftning i Cambridge? Efter en række uheldige karriereforseelser er Barbara Havers desperat efter at rette op på de skader, hun har forvoldt, så da mødet med den stor sælgende feministiske forfatter Clare Abbott og dennes påtrængende personlige assistent Caroline Goldacre giver hende en forbindelse til mordet i Cambridge, tigger Barbara, Thomas Lynley om at lade hende forfølge sagen.

Den fremmede pige af Daniel Silva

Udgivelsesdato: 02/04-2020

Forlag: HarperCollins

Eleverne på den eksklusive privatskole i Schweiz hvisker om den smukke pige med det ravnsorte hår, som hver dag ankommer i en bilkortege som et andet statsoverhoved. Hvem er hun, den nye pige? De fleste har hende mistænkt for at være datter af en rig, international forretningsmand, men sandheden er, at hendes far er Khalid bin Mohammed, Saudi-Arabiens berygtede kronprins. Manden som engang blev beundr

et for sine modige socialreformer og religiøse opblødning, men som nu menes at have spillet en aktiv rolle i mordet på en systemkritisk journalist. Da kronprinsens eneste barn bliver brutalt kidnappet, er der kun en mand, han stoler på, kan hjælpe, inden det er for sent: Gabriel Allon, den legendariske chef for den israelske efterretningstjeneste. Allon har brugt størstedelen af sit liv på at bekæmpe terrorister, herunder også de blodtørstige jihadister, som er finansieret af Saudi-Arabien, men Khalid har sværget at sikre en endelig opløsning af forbindelsen mellem kongeriget og radikal islam, og det er alene af den grund, at Allon samarbejder med ham. Nu står de som allierede i en fælles – og hemmelig – dødelig kamp om magten i Mellemøsten. Et barns liv – og den saudiarabiske trone – er på spil, og fjenderne står i kø efter begge mænd.

Lusk og ugerninger af Tom Oxager

Udgivelsesdato: 14/4-2020

Forlag: mellemgaard

Lusk og ugerninger er tredje bog i serien om Skurvognsdetektiven. Krimiforfatter og Lystmorder Ole Thorvaldsen arbejder nu med jævne mellemrum som seniorkonsulent for Kasper Havthorn. Hans franske kæreste, Annabelle, arbejder på livet løs i sit atelier i den nordprovencalske by Reillane med store glasmosaikker til byen Forcalquier. Hendes ry stiger til nye højder, og hun kaldes Glaskvinden og Madame Vitre.    Rundtomkring i Vendsyssel sker der stadig mange ugerninger, som kræver indsats fra de private efterforskere. Smarte svindlere fra Frankrig og Italien optræder på herregården Voergaard. Endnu en gang sker der et voldsomt overfald på hovedkvarteret i plantagen. Rettidig omhu får dog gerne forbryderne til at bide i græsset, så de kan bringes for retten, og julefreden kan sænke sig over det dejlige Sæby.      

Katedralernes hastighed af Thomas Wivel

Udgivelsesdato: 14/4-202

Forlag: mellemgaard

Digteren Jan Grå falder livløs om hen over sin computer. I takt med at hans digtsamling Katedralernes hastighed nærmer sig sin afslutning, er hans eget liv i opbrud. Han skriver sig frem til kærligheden og formulerer sig samtidig ind i døden. Skyldes det et tilfælde, eller er digtet i sig selv morderen?  

Uden varsel af Lee Child

Udgivelsesdato: 15/4-2020

Forlag: Jentas

I en navnløs storby kæmper to skånselsløse gangster­bander om magten, en albansk og en ukrainsk. De havde bare ikke forventet at se Jack Reacher dukke op i området.Reacher er vant til at observere. Han befinder sig i en Greyhoundbus, hvor han ser en gammel mand sidde og sove med en kuvert fuld af penge stikkende op af lommen. Det har en anden passager også bemærket … og har tydeligvis tænkt sig at blive rig i en fart.Da røveren går i aktion, griber Reacher ind. Den gamle mand er taknemlig, men afviser alligevel Reachers tilbud om at følge ham hjem. Han er skrøbelig, bange og tydeligvis i meget store vanskeligheder.

Hvilken klemme kan banderne dog have på den gamle mand? Vil Reacher bare holde afstand og lade tingene udvikle sig til det værre? Eller vil han kunne vende situationen til alles fordel?”Universet består af tilfældigheder,” sagde Reacher. ”En sjælden gang udvikler tingene sig uden varsel bare helt rigtigt.”Sandsynligheden for det er større med Reacher i nærheden. Det er i hvert fald helt sikkert.

Nævningen af Steve Cavanagh

Udgivelsesdato: 15/4-2020

Forlag: Jentas

Seriemorderen er ikke under anklage. Han sidder i juryen …

De var Hollywoods hotteste par. Verden lå for deres fødder. Men nu er en af dem død, og filmstjernen Robert Solomon er tiltalt for det brutale mord på sin smukke, unge kone. Det er århundredets retssag på Manhattan, og forsvaret vil have en bestemt mand med på holdet: svindleren, der blev advokat, Eddie Flynn. Alle beviser peger på, at Robert Solomon er skyldig, men da retssagen begynder, får en række alvorlige hændelser Eddie til at tvivle på, hvad sandheden er.

Hvad nu, hvis Robert Solomon ikke er den eneste skuespiller i retslokalet?

At dræbe er ikke vanskeligt for Joshua Kane. Det er bare spillets begyndelse. Joshua Kane har brugt hele sit liv på at forberede sig til dette øjeblik. Det her er hans glansnummer: århundredets mord. Og Kane har slået ihjel for at få den bedste plads i huset.

Men der er en, der er på sporet af ham. En, der har mistanke om, at morderen ikke er den mand, der sidder på anklagebænken

Lucky Lucy af Josefine Blom

Udgivelsesdato: 16/4-2020

Forlag: Egolibris

Året er 1890, et sted i et opdigtet Louisiana, USA. En kvinde, indlagt på et sindssygehospital, er flygtet fra sin barndoms ekstreme mishandling og ind i sit eget sind. I en parallel virkelighed opstår hendes sidste chance for heling. Et alter ego træder ud af gløderne fra et nedbrændt hus og direkte ind i kampen for begge kvinders overlevelse. 

LUCKY LUCY er en anderledes og nytænkende spændingsroman, som frem for alt handler om menneskets ufattelige vilje til at overleve. Den graver dybt ned i menneskesindets mange facetter, det ødelagte og depraverede, såvel som skønheden og styrken. 

Leg med døden af Rachel Abbott

Udgivelsesdato: 16/4-2020

Forlag: Gads forlag

Leg med døden er andet bind i krimiserien om Stephanie King. Denne gang er en gruppe venner samlet i en smuk villa i Cornwall, som snart viser sig at danne rammen om en leg med fatale følger.

Det er præcis et år siden, vennegruppen sidst var samlet for at fejre Lucas og Ninas bryllup, som skulle afholdes på Lucas’ vidunderlige landsted. Men brylluppet fandt aldrig sted. I stedet endte dagen i en tragedie, da Lucas’ søster Alexandra omkom.

Nu har Lucas inviteret vennerne tilbage for at højtideligholde årsdagen. Ingen ved med sikkerhed, hvad der skal ske. Det eneste, de ved, er, at Lucas har planlagt en leg. Og alle skal lege med.

Onde piger af Alex Marwood

Udgivelsesdato: 24/4-2020

Forlag: Hoff & Poulsen

En sommermorgen i 1986 mødes to elleveårige piger for første gang. Ved dagens afslutning står de anklaget for en frygtelig forbrydelse. 

Femogtyve år senere rammes en lille ferieby på den engelske sydkyst af en række mord og bestialske overfald på unge kvinder. Journalisten Kirsty Lindsay rapporterer fra stedet, og hendes undersøgelser bringer hende i kontakt med Amber Gordon, der arbejder som rengøringskone i det lokale tivoli. 

Det er første gang, Kirsty og Amber ser hinanden, siden den skæbnesvangre dag for så mange år siden. De lever nye liv med mænd og børn, som intet ved. Men nu er det hele truet: For mens jagten i badebyen går ind for at afsløre en morder, stiger de to kvinders frygt for selv at blive afsløret. Afsløret som de to børn, der engang af hele pressen blev udråbt som ondskaben selv.

Huset i Chelsea af Lisa Jewell

Udgivelsesdato: 27/4-2020

Forlag: Gads forlag

Hvor godt kender du egentlig de mennesker, du inviterer indenfor i dit hjem? I Lisa Jewells nye, fængslende psykologiske thriller markerer et klemt på dørklokken i et smukt og unikt hus i Chelsea en kolossal omvæltning for familien, der ejer huset, og efter en række grusomme begivenheder står huset tomt.

Der går mange år, før huset atter får en ejer. Til sin store overraskelse arver Libby Jones  det næsten ubetalelige hus i den fashionable London-bydel på sin 25-års fødselsdag. Og da hun slår døren op til sin nye ejendom, får hun sig endnu en overraskelse: Det mørke, tunge interiør er som taget ud af en scene i en gotisk gyserfilm, og stemningen er skræmmende og dyster. Fortidens begivenheder nærmest siver ud af væggene, og hun er selv en del af den. Som spæd blev hun nemlig efterladt alene i huset på første sal. I køkkenet nedenunder lå ligene af tre voksne mennesker …

Kongetro af Tobias Bukkehave

Udgivelsesdato: 28/4-2020

Forlag: Politikens forlag

En iransk topprogrammør er blevet myrdet om bord på sin lystyacht ud for Dubais kyst. En sag, der egentlig ikke berører Danmark, var det ikke, fordi FE’s mand i Mellemøsten også er blevet myrdet, og noget tyder på, at de to drab er forbundet.Tom Cortzen har ikke været i Danmark i to år, da hans far pludselig dør, og han må haste hjem til begravelsen i Humlebæk. Tom har efter en traumatisk oplevelse i Irak vendt sit fædreland ryggen og i nogle år freelancet for CIA, men da han under ceremonien bliver kontaktet af Forsvarets Efterretningstjeneste vækkes noget til live i hans indre. Splittet mellem faderens livslange nationalistiske kamp for Gud, konge og fædreland og sit eget opgør med samme bliver han i nationens tjeneste sendt til Dubai for at løse mysteriet. Sporene ender hurtigt blindt, og før han får set sig om, er han selv jaget vildt. Kongetro er en vild, nervepirrende og intelligent spændingsroman om magtmisbrug, konspiration og nationalisme i en verden, hvor grænserne i stigende grad trækkes hårdere og hårdere op.

Piger i brand af Robin Wasserman

Udgivelsesdato: 29/4-2020

Forlag: People’sPress

Matthias Edvardsson møder Elena Ferrante i 90’ernes Pennsylvania. 

Året er 1991, og gymnasiets populære basketballstjerne Craig bliver fundet skudt i skoven ved Battle Creek i Pennsylvania – umiddelbart ligner det selvmord.  Hændelsen sender chokbølger gennem det konservative lillebysamfund, og i efterdønningerne af det mystiske selvmord opstår et usædvanligt venskab mellem to piger: Den mørkøjede, karismatiske, Kurt Cobain-tilbedende Lacey og den flittige, men ensomme Hannah Dexter. Et venskab, som er både dragende, destruktivt og transformerende.  Men Lacey har en hemmelighed, som Hannah ikke kender til. En hemmelighed, der truer med at ødelægge ikke bare hendes eget, men flere andres liv, og som er tæt forbundet med Craigs død. 

Vi tager forbehold for ændringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.