"Ingen kan undslippe fortiden" - Interview med krimidebutant Ulrik Lauritzen

I denne uge kan du møde forfatter Ulrik Lauritzen, som netop i disse dage debuterer med krimien “Flod”.

Bogen udkommer på forlaget Brændpunkt d. 15. april.

Vi har stillet Ulrik et par spørgsmål omkring bogen og om historiens betydning for os alle.

Du debuterer som forfatter med krimien ”Flod”. Bogen udspiller sig på en lille vadehavs-ø, hvor der sker et mord, som efterfølgende ripper op i gamle hemmeligheder blandt øboerne. Hemmeligheder som trækker tråde tilbage til bl.a. Anden Verdenskrig. Bogen er eftersigende baseret på både virkelige hændelser, rygter og fiktion.

Hvordan opstod idéen til ”Flod”? Og hvordan har det været at arbejde med mikset af fiktion, spekulation og fakta?

Idéen opstod på Rømø, der er historiens omdrejningspunkt. Jeg er kommet på øen igennem hele mit liv og har besøgt næsten alle bunkere. Især som barn satte det gang i mange tanker.

Bunkere og så en historie om et nedstyrtet fly ud for øen. Da jeg læste om fly og flystyrt, fandt jeg ud af, at Danmark efter Anden Verdenskrig fik en del F-100-fly af amerikanerne, og at flyene endte med at koste rigtig mange danske piloter livet på grund af elendige konstruktioner og fejl i maskineriet.

Igennem livet er jeg gradvist blevet mere og mere interesseret i verdenshistorien og især i konflikterne. Når det virkelig gør ondt at være menneske, og når min retfærdighedssans bliver krænket. Min morfar flygtede til Sverige under Anden Verdenskrig for at undgå at arbejde for værnemagten, og da han efterfølgende blev kriminalassistent, tror jeg, at det langt hen ad vejen var af samme årsag, nemlig at han ville gøre sit til at bremse uretfærdigheder og overgreb.

Da min morfar stort set aldrig fortalte om sin tid i Sverige eller modstandsarbejdet, har jeg naturligvis måtte spekulere utrolig meget og lave min egen udlægning. Det gælder ikke kun ift. min morfars historie, som danner baggrund for kriminalkommissæren i “Flod”. Også mange andre oplysninger har jeg ikke kunnet verificere, men “Flod” er heller ikke tænkt som et historisk dokument. Jeg har udeladt nogle af de vildeste spekulationer, f.eks. omkring den katolske kirke og deres indblanding i udsmugling af naziguld og store rigdomme.

Til gengæld fandt jeg vedholdende rygter om en mand, man kaldte “kassemesteren”, der skulle have hovedansvaret for at investere nazisternes rigdomme, men jeg tror ikke, at nogen kender den helt sande historie. Derfor skriver jeg på bogen, at den er baseret på fakta, fiktion og ren spekulation.

Og så er der en række lokationer, jeg har tilladt mig at ændre. F.eks. med den lille hallig Jordsand, som jeg har placeret tættere på Rømø for at skabe en mere intim og til tider klaustrofobisk oplevelse. Og nogle af de hændelser, jeg skriver om, er foregået andre steder i Sønderjylland.

Et tema, du kredser om i bogen er, hvordan verdenshistorien former os som mennesker. I ”Flod” mærker vi det i et lille fortættet ø-samfund, hvor alle kender alle og hvor det kan være vanskeligt at holde noget hemmeligt med mindre kollektivet tier.

Hvad er det, der fascinerer dig ved det historiske og hvad gør fortiden ved os?

Ingen kan undslippe fortiden. Vi er på godt og ondt, hvad vi kommer af, og hvad vores forfædre har gjort.

Til gengæld kan vi forsøge at forbedre os, og det tror jeg, vi allerbedst kan gøre ved at sætte os ind i vores fortid og være kritiske. Verdenshistorien skrives af vinderne, siger man, og det er ofte sandt. Og i den historieskrivning forsvinder perspektiverne og refleksionerne desværre ofte.

Jeg har som research til “Flod” forsøgt at undersøge mine bedsteforældres handlinger i perioden omkring sidste verdenskrig. Det har været overraskende svært, for den gang dokumenterede vi jo alle langt mindre end i dag, hvor alle har kameraer med sig overalt, ligesom vi nedfælder vores tanker i blogs og meget andet.

Og så interesserer det mig, at min bog jo for så vidt sagtens kunne tage udgangspunkt i andet end krig, for meget tyder på, at vi ikke lærer så skrækkelig meget af fortiden. Det er ikke alle, der tillægger den nogen særlig betydning i hvert fald. Dengang var det jøder og kommunister, man jagtede, i dag er det andre. Der er altid en ny gruppe at give skylden.

Vi læser af mange grunde. Blandt andet for at blive underholdt, blive klogere, få perspektiv på verden, vi lever i osv.

Hvad håber du på, at læseren sidder tilbage med efter endt læsning af ”Flod”?

Ja, det er et godt spørgsmål, som jeg faktisk har tænkt meget over.

Jeg tror, jeg er kommet frem til, at der er nogle lag. Det ene lag er underholdning. Hvis læseren kun opfatter “Flod” som underholdende, så er det rigtig fint for mig. De næste lag kan mane til refleksion. F.eks. menneskers kamp for at bringe sandheden frem i lyset.

Hvor utrolig vigtigt det er, ikke mindst for demokratiets skyld. Og et tredje lag, som måske er lidt kontroversielt, er at danske borgere deltog i nazistiske overgreb. Ikke alle danskere var gode modstandsmænd, og ikke alle tyskere bakkede op om nazismen. Historien er ofte mere indviklet. Heldigvis.

Og til sidst vil det glæde mig utrolig meget, hvis nogle funderer lidt over dynamikker i grupper. Hvordan vi mennesker mere end noget andet er sociale væsener, der ofte grænseløst beskytter den gruppe, vi er del af. Og hvor sindssygt det kan være. Forblændende og naivt, præcis som kærlighed.

Må jeg ikke foregribe næste spørgsmål og opfordre til, at man ser eller genser den klassiske film “The Wave“, der også findes i en (synes jeg) bedre version på tysk (“Die Welle”).

Der behandler de også temaet om gruppedominans. Men som sagt, jeg håber, læseren føler sig underholdt, og at mange har lyst til at blive hængende til næste bog – og også trilogiens afslutning.

Jeg lover, at det bliver bedre og bedre!

Hvad læser du selv for tiden? Og, hvis du skulle videregive et par gode læseoplevelser til Krimimessen følgere, hvilke (n) (bog) bøger ville du så anbefale?

Jeg er fattig på tid på grund af Flod og markedsføring af den, men jeg har haft mulighed for at læse Jo Nesbøs “Kongeriget”, som jeg nød.

Næste bog er Ragnar Jónassons “Mørket”, som jeg glæder mig meget til. Når jeg skriver, fravælger jeg at læse. Det bliver simpelthen noget rod.

Så når jeg inden længe genoptager arbejdet med Flods efterfølger, bevæger jeg mig ind i læsningsfrit territorium, desværre.

Flod

Karl Seibech lever skjult for omverdenen på en lille dansk vadehavsø, hvor en gruppe mænd har tilbageholdt ham siden anden verdenskrig. En efterårsnat i 1976 finder en lokal kvinde ham dræbt på stranden. I hans ene lomme ligger båndene, der ikke kun afslører hendes fars brutale fortid, men også det faktum, at flere øboere deltager i forbrydelser mod menneskeheden. Hun kan ikke afsløre fonden, der står bag det hele, uden at afsløre sin far.

Socialpsykolog Louisa Moritz rejser til øen for at deltage i opklaringen af drabet. Sammen med kriminalkommissær Kristian Hansen indfanges Louisa i et net af dystre hemmeligheder og møder hård modstand fra øboerne, der går til ekstremer for at dække over hinanden og en voldsom fortid. Da de finder knoglerester af dræbte soldater på bunden af en brønd, forstår Kristian og Louisa, at svarene på deres spørgsmål vil få vidtrækkende konsekvenser for øens beboere. Det går efterhånden op for Louisa, at sagen trækker dybe spor i hendes egen familie, og at dem, der står hende nærmest, også er skyldige i handlinger, der virker utilgivelige.

Flod bygger på virkelige hændelser, rygter og fiktion. Flod er en fortælling om sammenhold og tilgivelse, om sandheder og løgne og om at træffe de rette valg, selvom det sårer dem, man elsker.