I selskab med Georges Simenon

Du får mulighed for at komme tæt på den belgiske forfatter Georges Simenon på Krimimessen i år. Det sker med besøget af John Simenon, som er søn af Georges. Han vil fortælle om sin fars liv og værker i Snedkeriet søndag d. 17. marts.

På trods af, at det efterhånden er mere end tyve år siden, at Georges Simenon døde lever hans stemme videre i litteraturens verden. Særlig på grund af hans store bidrag til krimigenren, med fortællingerne om kriminalkommissær Maigret.

Allerede fra første bind i serien om Maigret, som fik den danske titel Pieter fra Letland (1930), var kimen til succes lagt. Maigret blev lynhurtigt en populær skikkelse i det meste af verden og romanfiguren var med til at grundlægge Simenons forfatterkarriere.

Efter en tid som journalist forsøgte han sig med forskellige former for triviallitteratur. Her var det både romantiske fortællinger og lettere erotiske tematikker, der fandt vej til hans tidlige udgivelser som forfatter. Men det var Maigret der med vedholdende popularitet kom til at udgøre en anseelig/fyldig del af Simenons forfatterskab.

Kriminalkommissær Maigret

Det er med tiden blevet til 75 romaner og 29 noveller med Maigret i centrum. En karakter som egentlig kom til live og blev udtænkt af Simenon på en café i Holland og endte med at blive et elsket og anderledes ikon indenfor krimigenren. Anderledes på grund af hans almene træk og i det hele taget på grund af den almindelighed, som gennemgående er til stede i bøgerne.

Maigret er ikke som folk er flest i genren. Han er ikke en traumatiseret og plaget privatdetektiv med hang til damer og druk, men en ganske normal mand, som lever et stilfærdigt liv. Vel at mærke indtil forbrydelsen indtræffer. Der er heller ingen knugende dæmoni på den anden side af loven, dvs. i fortællingernes forbryderiske kredse, hvor karaktererne også er helt almindelige mennesker, som kommer til at træde skævt i tilværelsen.

En anden stor forskel fra den stereotype kriminallitteratur var Simenons betoning af karakterernes psykologiske landskab. I forhold til plotopbygningen i den klassiske krimi er der i Maigret-bøgerne et stort fokus på den indre handling. Den spændingsmættede actiondel blev ofte erstattet af en mere psykoanalytisk tilgang.

Et omfattende forarbejde

Georges Simenon er blevet rost meget for sine skarpt skårne romaner, hvor ikke et overflødigt ord har fået lov til at snige sig ind. Han havde en meget bevidst føling med sin sprogbrug og skrev gerne med et kraftigt reduceret ordforråd. De almindelige ord skulle beskrive de almindelige mennesker i den almindelige verden. Sådan var det.

Han var desuden meget præcis og omhyggelig i sine stedbeskrivelser og var en skarp iagttager, hvilket kom til udtryk i Simenons arbejdsproces. Som en del af det store forarbejde levede Simenon sig ind i sine karakterer på en måde som nærmest minder om skuespilbegrebet method-acting. Han udvalgte navne til sine karakterer fra telefonbøger og skabte omhyggeligt en detaljeret beskrivelse af deres liv, hvorefter han lavede sandsynlighedsberegninger på, hvad der kunne ske for karaktererne. Det var dog kun en brøkdel af forarbejdet, der kom med i det færdige resultat.

En stor del af Georges Simenons bøger er blevet filmatiseret – både som biograffilm og som mindre tv-produktioner. Blandt andet har den franske auteur Jean Renoir omsat flere af Simenons romaner til film.

På Krimimessen vil sønnen John Simenon fortælle om sin fars liv og forfatterskab.

Et liv, som bød på så forskellige ting som en præsidentpost i sammenslutningen “Mystery Writers of America”, et jurymedlemskab i Cannes og et nært venskab med den italienske instruktør Federico Fellini og meget mere.

Mød John Simenon i Snedkeriet søndag d. 17. marts kl. 13.15