Forlagene får ordet – Lindhardt og Ringhof

Vi har bedt en række danske forlag om at fortælle lidt om sig selv og om, hvilke udgivelser vi kan glæde os til i den kommende tid.

Her er det marketingskoordinator Sophia Ohrbeck fra Lindhardt og Ringhof, der fortæller.

 

Til efteråret kan danske fans af krimi og spændingsromaner godt begynde at glæde sig, for der er nyt af bl.a. Leif Davidsen, Sissel-Jo GazanSteffen Jacobsen og Michael Katz Krefeld. Og til foråret – op til krimimessen – kommer bl.a. Lone Theils og Michael Larsen på banen. For det stærkeste hold inden for krimi og spændingslitteratur findes hos Lindhardt og Ringhof.

Ud over Davidsen, Jacobsen, Krefeld, Theils og Larsen tæller opstillingen bl.a. også debutsuccessen Anne Mette Hancock samt stærke udenlandske kvalitetsnavne som Stefan Ahnhem, Pierre Lemaitre, Yrsa Sigurdardottir og Helene Tursten.

Forlaget blev grundlagt i 1971 af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof, der havde forladt Gyldendal. I 1979 introducerede forlaget konceptet “Månedens Tilbud hos Boghandleren”. Ideen var at lave en kombination af billigbogskonceptet og bogklubidéen, og her fandt kvalitetslitteraturen inden for krimi og spænding også vej. Der vil således være mange, mange tusinde danskere, som kan finde ”Den russiske sangerinde” af Leif Davidsen i reolen fra den serie.

Lindhardt og Ringhof er i dag Danmarks førende forlag med langt det største katalog af titler, som er tilgængeligt for læserne – enten som bog, e-bog eller lydbog. Forlagshuset har tilhørende datterforlag – bl.a. Carlsen, Alinea, Akademisk Forlag, Alfabeta og SAGA. Forlaget beskæftiger ca. 180 mennesker og udgiver omkring 600 bøger om året.

Lindhardt og Ringhof har til huse i Gutenberghus på Vognmagergade i hjertet af København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.