Forfatternes ferielæsning – Mads Peder Nordbo

Vi har spurgt en række krimiforfattere om, hvilke bøger de kaster sig over i løbet af sommeren.

Her er det forfatter Mads Peder Nordbo, der fortæller om sine ferielæseplaner.

 

“Sommer er skønt, og bøger er mindst lige så skønne.

Jeg skriver dog selv på tre forskellige serier, så det kniber lidt med tiden, og da jeg flytter til Fyn her midt i juli efter fire år i Grønland, bliver der vist rigeligt at se til 🙂

Men hvis jeg sætter mig lidt i haven og nyder den fynske sommervarme og fuglesang – og læser lidt – så bliver det denne sommer i Jesper Steins PAPA. Jeg kan godt lide Jespers måde at bygge op på, og jeg holder meget af bøger, som kører i flere spor, der flyder vellykket sammen på kryds og tværs, efterhånden som siderne forsvinder – og så vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske alle krimifans en skøn sommer fuld af vidunderligt onde og grumme gys”.

 

Mads Peder NordboMads Peder nordbo

Mads Peder Nordbo er uddannet i nordisk sprog og litteratur samt filosofi og har forsket i blandt andet runer og sproghistorie. Mads Peder Nordbo debuterede i 2012 med spændingsbogen Odins labyrint – et glasbarns fortællinger, der blev fulgt op af Thuleselskabet i 2014. I 2015 udkom hans tredje roman, Gudspartiklen, som blandt andet fokuserer på trafficking og udnyttelse af unge piger og kvinder.
I 2017 udkom bestselleren Pigen uden hud, som inden udgivelsen var solgt til 17 sprog. Pigen uden hud foregår i Grønland, hvor forfatteren bor. Senest har forfatteren udgivet “Kold angst”(2018).

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.