Forfatterne om grådighed #6

Temaet for Krimimessen 2017 er én af de syv dødssynder, nemlig grådighed. I den anledning har vi spurgt en række krimiforfattere om, hvordan de forholder sig til begrebet, og om de bevidst bruger det i skriveprocessen. Du vil frem til Krimimessen løbende kunne læse deres svar her på siden.

Her er 6. og sidste del.

Kim Juul

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Grådighed – Som krimiforfatter tænker jeg jo et klassisk motiv til en forbrydelse.

Men skal grådighed være interessant som motiv skal grådigheden sættes i perspektiv, hvorfor er gerningsmanden grådig, så grådig at han slår ihjel?

Det synes jeg, er vigtigt at få belyst, for ellers bliver grådighed som motiv bare et postulat.

Omvendt er det så også super interessant at se på, hvad det er der gør os så grådige, at vi ender med at slå ihjel. For det er her, krimien kan noget vigtigt og væsentlig ud over at levere spænding, nemlig når vi som forfattere kigger bag om motiverne.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

I min første bog spillede grådighed hos offeret en vis rolle, og det var den grådighed, der blev hendes død. Selv så hun det ikke som grådighed, snarere som en rimelig måde at få status på i et samfund og et miljø som ikke ligefrem klappede hende på ryggen med succes. Men motiverne i mine bøger er på mange måder mere ideologiske.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Jeg læste for nylig manuskriptet til filmen The Big Short om en gruppe af bankfolk, der så finanskrisen komme før alle andre. Den grådighed og fuldstændige mangel på moral hele den finansielle sektor optrådte med op til finanskrisen har gjort stort indtryk på mig.

Julie Hastrup

Hvad tænker du umiddelbart på når du hører ordet grådighed?

Folkesygdom er det første ord der falder mig ind. Den intense hunger efter rigdom og magt som dyrkes i vores verden, hvor vi køber og smider ud i en lind strøm og konkurrerer benhårdt med hinanden om at vinde, hele tiden. Vi bliver aldrig mætte, vi rager til os, og det er en trist tendens som fylder mere og mere. Det er MIG fremfor dig eller os.

Grådighed er jo en grundfølelse i os alle og derfor en dødssynd, men det ville være fantastisk hvis vi alle blev bedre til at tøjle den og udkonkurrere den med generøsitet og den store glæde der ligger i at dele – og dermed nyde – i fællesskab med andre.

Bruger du temaet i dine bøger og på hvilken måde?

I min tredje bog om Rebekka Holm – Blodig genvej – er det grådigheden efter magt som er det bærende i plottet, og grådighed som begær eller ekstrem egoisme og kynisme for at nå et bestemt mål optræder i flere af mine bøger.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Jeg tænker på filmene Seven, The Wolf of Wallstreet, Wallstreet, og sågar også Robin Hood og Konen med æggene. Grådighed er en drivkraft i os, og dermed i historier der handler om mennesker.