En weekend i krimiens tegn

Så lyder startskuddet meget snart til årets krimimesse.
I morgen vil Fængslets porte blive åbnet til en weekend i selskab med begejstrede krimientusiaster, forlag, foredragsholdere og en bred vifte af danske og udenlandske forfattere.
Alt dette for at fejre, hylde og nyde krimigenren med Fængslet som stemningsgivende kulisse.
Du kan overvære prisoverrækkelser, møde detektiver, zombier og selvfølgelig dine favoritforfattere. Oplev blandt andet Jesper Stein, Lars Kjædegaard, Thomas Rydahl, Jussi Adler-Olsen, Inger Wolf, Julie Hastrup, Dennis Jürgensen, Paul Cleave, Craig Russel og mange mange flere.
Hør desuden om Nordic Noir, podcast-krimier, den moderne tv-serie, privatdetektiver, Poe, Sherlock Holmes og meget mere.
Eller du kan prøve lykken i Krimi bingo banko, hjælpe detektiven i Minutmysterierne eller tage del i Dr. Palle og Dr. Michaëlis fantastiske forelæsning om skurkologi.
Alt dette og meget mere på Krimimessen 2015
God fornøjelse
Vi ses