Coronavirus

Seneste nyt vedr. Krimimessen 2020

Pressemeddelelse fra Horsens Kommune:

Horsens Kommune reagerer på ny corona-melding

For at begrænse udbredelsen af coronavirus opfordrer de danske myndigheder nu til, at alle arrangementer med over 1.000 mennesker bliver udskudt eller aflyst, og anbefalingen gælder i første omgang resten af marts.

I Horsens Kommune bliver opfordringen taget meget seriøst.

– Som udgangspunkt har vi gennem hele forløbet med coronavirus i Danmark fulgt anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, og det vil vi selvfølgelig også gøre i forhold til den seneste anbefaling. Det betyder, at vi i løbet af nogle få dage har klarhed over, hvilke kommunale arrangementer der skal aflyses eller eventuelt kan afvikles i en anden form. Jeg tænker eksempelvis her på Krimimessen på FÆNGSLET, som er planlagt til sidste weekend i marts, siger borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen.

Han tilføjer, at Horsens Kommune har tæt kontakt til Sundhedsstyrelsen.

– Vi følger situationen tæt fra dag til dag og træffer de nødvendige beslutninger i forhold til meldingerne fra Sundhedsstyrelsen. Det betyder også, at en række større foreningsarrangementer med over 1.000 deltagere, der skulle afvikles i kommunale faciliteter, ikke vil kunne gennemføres, siger Peter Sørensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.