Bo Tao Michaëlis’ åbningstale 2011

”Fortiden er et underligt land, hvor mennesker opfører sig anderledes.” Sådan omtrent lyder de dunkle og elegiske ord et sted i den engelske L. P. Hartleys klassiker Sendebudet (The Go-Between, 1953). Ikke en krimi, selvom den foregår i dronning Victorias sidste leve år 1902, og også på bedste Agatha Christie vis inkluderer religion, sex og mord i form af selvmord.

Jeg kom i hu disse ord netop ved at tænke tilbage den meget lange søndag for ti år siden, hvor Horsens’ første krimifestival løb af staben. Afviklet i Horsens Ny Teater en meget lang søndag, hvor jeg ankom tidligt lige til kl. 10 og først var færdig hen på aftenen. En spæd begyndelse og en underlig en, med en række af mere eller mindre kendte krimiforfattere.

Den en gang ukendte stand upper Mark Billingham var med, og at interviewe ham var som at samtale med en sæk lopper. Men bedst husker jeg Susanne Staun. Samme nat havde hun forløst en hoppe, var smadder forkølet og mente i øvrigt ikke at hun skrev krimier, og hvis hun gjorde, så vidste hun ikke hvad en krimi er for en tingest! Men alt forløb fint og glat og vi kom da i mål.

Ildsjælen, som havde flammet for ideen om at gøre Horsens til Noir og Whodunnit for en weekend, var byens bibliotek i almindelighed, bibliotekar Vibeke Johansen i særdeles. Jeg ved, at hun allerede har fået stadsen Bojsen-pris, men i min velkomsttale skal Vibeke også prises for sit engagement for en genre, som den gang for ti år siden slet ikke var nær så anerkendt og prisværdig som i dag.

Her ti år efter er Horsens mig bekendt den første by med sin morderiske messe endog i et tidligere statsfængsel, Skandinavens krimiby nummer et. Muligvis er alt større og bedre i Sverige og Norge, – hvor man gør nar af vor mangel på bjerge – men se lige på statsfængslet her ude fra, vi er tæt på Draculas jyske Transsylvanien.

Horsens kan i dag være stolt af sin krimimesse, som trækker forfattere fra nær og fjern, USA, Storbritannien og sågar det lidt blaserte Frankrig. Men mest glade er vi for de mange forfattere fra vor kære naboer, hele Skandinavien som nu har fundet Horsens på kortet over krimikultur. Og jeg siger med vilje krimikultur. Thi her mødes vi og udveksler ideer og synspunkter ganske fredeligt og ikkevoldeligt – så man nogen gange synes at stemningen er mere Mahatma Gandi og Andeby end James Ellroy og Los Angeles. Får når man i andre hjørner af litteraturens store bydele lover hinanden tæv og kaster vand i hoved på kritikere, så kan forfattere og anmelder her mødes uden i hvert at uddele andre lussinger end de metaforiske.

Vi har endog haft to gange Mikkelsen til at stå her hvor jeg står. Og som skurkolog banker mit hjerte ekstra meget for nationens store bøhmand i James Bond-film, Mads Mikkelsen, som blev fløjet ind fra Prag for at åbne ballet. Og så endog kulturminister Brian Mikkelsen har været her.

Krimien er blevet mere anerkendt end for ti år siden. Danske mindreværdskomplekser i så henseende overfor en Henning Mankell, Arne Dahl, Kim Fossum og Gunnar Staalesen er blevet mindre ved at vore egne forfattere, Gretelise Holm, Jussi Adler-Olsen, og mange andre også går som varmt skandinavisk krimibrød i den store verden. Tv-serien, ’Forbrydelsen’ som i al beskedenhed fik en pris her i Horsens, er blevet en stor succes som The Killing og har sat kaskader af færøske kvinder i gang med at strække sweatre til den angelsaksiske husmor.

Lidt polemisk kan man sige at ti år med en borgerlig regering som taler om forskning og faktura, at alt skal kunne betale sig, har gjort meget lidt for den eksport artikel som hedder den danske krimi. Det har været op ad bakke og tak til alle som støttede med penge og til forlag som sørgede for at hente deres forfattere til Horsens. Jeg vil ikke nævne navne, men mange bor her i Hovedlandet.

Til side med det – nu skal vi høre og se og sanse krimiens sensationelle verden på gode historier, gotik uden grænser, gustne gys og masser af mord udført af farlige kvinder med Chanel bag øret og en Colt i hånden, og mænd der burde vide bedre, men heldigvis ikke gør det og derfor ryger ind det fatale soveværelse, hvor en sexet blondine bliver til en slesk Bedemand!

Hermed erklærer jeg messen for åben og hjertelig og morderligt velkommen.