10 ting du ikke vidste om….. Julie Hastrup

Vi kender og elsker dem for deres spændende bøger, men hvad ved vi egentlig om krimiforfatterne bag facaden? Vi har spurgt nogle af dem og bringer i løbet af juni måned en liste over de ti(hemmeligheder)ting som forfatterne, hver især har valgt at dele med os.
I denne uge skal vi lære Julie Hastrup bedre at kende. Hendes seneste bog Mirakelmanden er en krimi om forsvundne mennesker og en vanvittig morder. Mirakelmanden er sjette selvstændige bind i serien om den danske drabsefterforsker Rebekka Holm.
10 TING DU IKKE VIDSTE OM Julie hastrup
- Da jeg var seks år gammel forærede min papmorfar, der var professor i neurokirurgi (hjernekirug) mig et ægte skalpelsæt. Jeg var allerede dengang fascineret af liv og dødscenarierne, måske fordi jeg gik i vuggestue og børnehave på Bispebjerg Hospital, hvor han og min mormor arbejdede, og hvor både portører og læger beredvilligt løftede op i patienternes dyner så jeg ”kunne følge med i det hele.” Min papmorfar og jeg lagde alle dukkerne op på min mormors store spisebord, og så gik vi i gang med at operere, og han viste mig hvordan man lagde præcise snit, alt efter hvad dukkerne fejlede.
- Jeg har drømt om at blive krimiforfatter siden jeg var cirka 9 år gammel. Jeg har altid underholdt familie og venner med uhyggelige historier, og da jeg kom i skole og lærte at skrive blev fristil min absolutte yndlingsbeskæftigelse, og dermed opstod forfatterdrømmen. En drøm jeg stadig med jævne mellemrum kniber mig selv i armen over er lykkedes. Jeg er virkelig taknemmelig – for mig er det verdens bedste arbejde.
- På trods af at jeg dagligt beskæftiger mig med drab er jeg nok Danmarks største bangebuks. Jeg er bange for mørke og mærkelige mennesker og øde steder, og når folk spørger mig om jeg da ikke tager alene i sommerhus for at skrive mine krimier – kan jeg kun råbe: Nej! Det tør jeg da ikke! Jeg er udstyret med så livlig en fantasi, at jeg let kan forveksle en gren der slår mod ruden med en morder der vil ind.
- Jeg holder meget af dyr – særligt dem med pels på, og jeg bliver ude af mig selv, hvis mennesker er onde ved dyr. Jeg er af hjertet en sand dyreven og som barn brugte jeg adskillige somre på at redde tudser, pindsvin, kattekillinger og krabber og fugle der var kommet til skade. I dag betaler jeg gladelig til diverse dyreorganisationer, jeg har stor fokus på natur og dyrevelfærd når jeg køber ind – og så har jeg selv fyldt vores lille hjem op med dyr – vi har to skønne katte med store personligheder, Maggie og Charlie, og vi har hentet vores kærlige, sorte labrador, Bella, ude hos Dyreværnet.
- Havet betyder meget for mig. Som barn kunne jeg ligge i timevis under vandet og snorkle indtil jeg blev hevet op, blå af kulde. Med årene er jeg blevet ekstremt kuldskær og magter kun at nedsænke mit legeme i sydens noget lunere vand, men vandet betyder stadig meget for mig. Jeg bor heldigvis få meter fra det, og jeg ved ikke noget bedre end at spadsere langs kajkanten – synet og lyden af vand gør mig glad indeni.
- Jeg er, ligesom min hovedkarakter Rebekka Holm, født i Ringkøbing, men modsat hende er jeg altså opvokset i København – vi boede blandt andet en årrække på Købmagergade.
- Jeg boede et år i Paris efter studentereksamen – hvor jeg arbejdede som tjener og dørmand! på en restaurant/bar. Ledelsen valgte at hyre kvindelige dørmænd da de tænkte at de virkede præventivt på slagsmål etc, og det gjorde det!
- Jeg var børnemodel fra jeg var 8 til 12 år gammel. Den var i de gode gamle dage hvor man hverken fik make-up på eller blev retoucheret, men blot være slank og sund og have pæne tænder. Jeg har lavet et utal af reklamer og kataloger, blandt andet for Daells Varehus, Anva, Magasin, Levis, Jolly Cola osv, men efter nogle travle år fik jeg nok og bekendtgjorde at jeg ikke ville mere. Jeg ville hellere tegne påklædningsdukker med min veninde Rosa, og sidde og skrive historier inde på værelset. Og sådan blev det.
- Det seneste halve år har jeg, sideløbende med at jeg skrev Mirakelmanden, været på manuskriptskrivningskursus hos Meta Film. Det har været så sjovt og lærerigt, blandt andet har jeg lært at der er kæmpe forskel på at skrive roman og film, større end jeg troede, og så har jeg fået en idé – som er super skræmmende og som jeg glæder mig til at skulle arbejde med.
- Jeg har altid en notesbog og en kuglepen liggende på mit natbord, for jeg har erfaret at de gode ideer eller fine sætninger ofte kommer til mig på grænsen til søvn. Tidligere bildte jeg mig selv ind at jeg godt ville kunne huske det til næste morgen, men det gør man næsten aldrig. Derfor skriver jeg ideerne ned så snart de opstår.