10 ting du ikke vidste om… Elsebeth Egholm

Vi kender og elsker dem for deres spændende bøger, men hvad ved vi egentlig om krimiforfatterne bag facaden? Vi har spurgt nogle af dem og bringer i løbet af juni måned en liste over de ti(hemmeligheder)ting som forfatterne, hver især har valgt at dele med os.

I denne uge skal vi lære Elsebeth Egholm bedre at kende. Hun er kendt og elsket for serierne om Dicte Svendsen og Peter Boutrup. Og i slutningen af juli måned er hun aktuel med første del af en ny serie med lægen Rina i hovedrollen 🙂

 

10 ting du ikke vidste om Elsebeth Egholm

  1. Jeg elsker spændingen ved at fiske og har fanget flere store eksemplarer af de bidske tigerfish på Lake Kariba i Zimbabwe. Og jeg drømmer om at komme til Afrika igen.
  2. Jeg kan være meget distræt og kommer tit ’til noget’. For eksempel kom jeg i går til at slikke på grydeskeen efter morgenens havregrød og havde glemt, at jeg havde hældt opvaskemiddel på den.
  3. Jeg har en bror, der bygger skoler i Afghanistan for Dansk Folkehjælp.
  4. Alle mænd i min familie er jægere.
  5. Jeg elsker stærk ost og i det hele taget mad med stærk smag.
  6. Jeg ejer ikke stedsans og har engang præsteret at fare vild på Strøget.
  7. Jeg var meget genert som barn og løb altid hjem fra de andre børns fødselsdage så snart, jeg havde afleveret gaven.
  8. Jeg har astma og er allergisk over for kat og græs.
  9. Min far, min farfar og mine tre onkler har alle haft eller har planteskoler. Men jeg har ikke en eneste grøn finger og har nok efterhånden begået massemord på diverse planter, inde som ude…
  10. Engang i Portugal var jeg oppe at flyve i microlight – som passager altså. Det er nok det modigste, jeg har foretaget mig. (ud over at blive krimiforfatter)

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.